og de som rejste ud.

Blandt de slægtninge som rejste ud skal der fortælles om disse:

• Maren Hansdatter – blev mormon og rejste med sine børn fra Mygdal Sogn til Utah i 1865
• Karen Marie Hansdatter – blev mormon og rejste med sine 2 brødre Morten og Hans Hansen til Utah i 1871
• Hans Hansens datter – bror til Karen Marie og rejste med datteren Dorothea Wilhelmina til Utah i 1871
• Peter Christensens børnebørn – søgte jord og tog til Saskatchewan i Canada i 1926
• Evalds svigerfamilie – de blev baptister og tog til South Dakota i 1899
• Hans Peter Lauritsen – søgte bedre økonomiske muligheder og tog til New Jersey i 1914

Der var mange andre som rejste. Læs en kort biografi om disse i Register over udvandrerne.

Mellem 1864-1914 udvandrede op mod 300.000 danskere, hvoraf de 90% rejste til Amerika. Tages perioden 1820 til 1930 bliver tallet knap 336.000.

For langt de fleste var det økonomiske forhold der var årsagen til udrejsen og det store flertal var land- og byarbejdere: 40% landarbejdere og 25% byarbejdere. Unge mænd. Ved siden af de afgørende økonomiske årsager var der også andre faktorer i spil: For det første var der allerede en generel opfattelse af især Amerika som mulighedernes land og dette billede blev forstærket da den amerikanske Kongres i 1862 vedtog Homesteadloven hvorefter nybyggere kunne få gratis jord. For det andet havde Amerika fra koloniseringens start været et fristed for religiøse mindretal, hvilket var af stor betydning for de baptistiske og mormonske vækkelser i Danmark, hvor især mormonerne betragtede Amerika og staten Utah som inkarnationen af en religiøs såvel som verdslig utopi. For det tredje var der ideologiske, personlige og kyniske motiver f.eks. Louis Pios vision om en socialistisk stat i Amerika, sønderjyders flugt fra de tysk besatte områder og danske myndigheders bestræbelser på eksport af kriminelle og andre man mente at kunne undvære.

Som det vil fremgå af det efterfølgende var det økonomi og religion der var årsagen til de fra slægten som rejste ud.

Blandt de første som rejste var Maren Hansdatter fra Degnbøl i Mygdal Sogn i Vendsyssel.

MAREN HANSDATTER med børn fra Mygdal Sogn til Utah

Maren Hansdatter bliver døbt i Mygdal Kirke den 30-9-1812. Hendes forældre er Hans Andersen og Mette Christensdatter på Degnbøl, der er en gård som ligger lidt nord for kirken og har jorde op til denne. Da hun er 3 år får Maren en lillesøster Sophie. Sophie er min tipoldemor.

Maren Hansdatter bliver den 15-11-1833 i Mygdal Kirke gift med ungkarl Anders Christian Simonsen, 24 år fra Oddenmark. De får børnene Mette Marie Andersdatter 26-6-1833 og Christen Anders Christiansen den 23-8-1835. De bor da i Uggerby. Ikke længe efter sønnens fødsel bliver de skilt.

Den 17-1-1842 gifter hun sig med med Søren Christian Sørensen af Wandkjær. Han er født 17-5-1816. Med Søren får Maren Hansdatter 5 børn: Hans Sørensen i 1843, Søren Sørensen i 1845, Ane Sørensen i 1848, Karen Marie Sørensen i 1850 og Tine Sørensen i 1857.  

Det er i 1850erne at mormonerne kom til Danmark og især fik tilslutning i det nordenfjordske. I 1852 blev “Vendsyssel Konference” oprettet (en konference betegnede et særligt hverveområde). I Vennebjerg blev lærer Mariagers kone grebet af vækkelsen og forlod senere manden og rejste i 1860 med børnene til Amerika (se mariager.pdf ).

Maren Hansdatter hendes familie blev også optaget af den ny vækkelse. Hvorvidt manden delte denne interesse vides ikke. I børnenes fortælling var han meget syg muligvis af tuberkulose og han døde før han kunne blive gendøbt. Børnene skriver at resten af familien gendøbes året efter i 1864. I følge kirkebogen dør han den 16-9-1865 altså efter familien er rejst.

Den 13-6-1865 sejler Maren Hansdatter med 5 af børnene mod Amerika ombord på B. S. Kimball. Skibet var ejet af David B. Dearborn, George Dearborn fra New York og John E. Donnell fra Portland, Maine. Det var bygget i 1857 i Rockland, Maine til fragt og passagerer med 3 master og 2 dæk. Det forliser den 9-10-1867 under sejllads fra Nedw York til New Orleans ved Elbow Reef øst for Key Largo (Floridas sydspids).

B. S. Kimball havde før hun blev chartret til transport af mormonerne været på en anden sejllads til Peru. Herom skrev The New York Times:

“Kimball sejlede fra New York den 3. december 1863 med fragt til Panama og sejlede derefter til Callao (Limas havneby) og ud til Chincha øerne. Her blev hun i ca. 10 uger og lastede 2065 tons guano og afsejlede den 18. oktober 1864 mod Hamburg. Den 18. februar 1865 ankrede hun op i Cuxhaven ved Elbens munding men blev fanget i havis. Gennem næsten 6 uger blev skibet udsat for en hård belastning, hvor skibet mistede halvdelen af kobberbeklædningen og sprang læk. Hun måtte derfor gennemgå en større reparation i Hamburg, hvor også lasten af guano kunne udlosses”.

Det var på dette skib som havde haft lasten fuld af guano Maren Hansdatter og familie samt over 500 andre medlemmer af Mormonkirken skulle opholde sig på overfarten til Amerika. I følge kirkens officielle rapport (A Compilation of General Voyage Notes) gik overfarten dog udmærket:

Ved middagstid den 8. maj 1865 lettede dampskibet B. S. KImball anker og blev trukket af en lodsbåd til Glückstadt, hvor de af kirkens ledere som indtil da havde ledsaget de 550 rejsende, tog afsked. Om onsdagen den 10. maj afsejlede skibet fra Glückstadt. Da kaptajn Dearborn mente at det ville være bedst at undgå for megen varme valgte han at sejle nord om Skotland. Med undtagelse af en enkelt dag med storm var vejret smukt under hele rejsen. Kaptajnen var venlig over for emigranterne og de syge modtog god behandling. Der blev serveret 3 varme måltider om dagen.

En anden kilde (se Scandinavian Emigrant Ships) fortæller dog at alt ikke var idyl ombord: På overfarten døde 3 voksne og 24 børn af mæslinger og skarlagensfeber. Det er blandt de højeste dødstal på emigrantskibene. The New York Times kommenterer i den ovenfor citerede artikel også de mange dødsfald (som avisen anslår til 38 døde) ombord på Kimball:

”Den tidligere brug af skibet til last af guano blev ikke overvejet som en forklaring. Skibet var jo blevet rengjort fra den ene ende til den anden og hvad der måtte have været af interessante dufte ville snarere fungere antiseptisk end det modsatte”.

Blandt de døde var Maren Hansdatter som døde den 13-6-1865 og samme dag blev sænket i Atlanten. Dagen efter den 14-6-1865 ankom skibet til New York efter 37 dage på Atlanten. I børnenes fortælling står der:

“Maren havde gjort omhyggelige forberedelser til rejsen til Utah men efter hendes død vidste børnene ikke hvor hendes penge var blevet af. Maren havde medbragt midler som kunne sikre familien undervejs til Utah. Måske havde pengene været syet ind i hendes tøj og var blevet begravet i havet med hende. Men på trods af denne hårde modgang lykkedes det børnene at nå frem til Utah den 8-10-1865”.

Mette Hansdatters børn i Amerika

Mette Marie Andersdatter født 26-6-1833 i Mygdal Sogn. Hun bliver født uden for ægteskab og til barnefader udlægges Anders Christian Simonsen på 24 år fra Odden Mark. Om hende vides ikke meget. I følge MyHeritage bliver hun gift med Christian Johnson omkring 1854. Han skulle være født i Mygdal Sogn i 1834. Mette Marie dør i Brigham Utah. Der er dog ikke fundet dokumentation for dette.

Christen Anders Christiansen bliver født den 23-8-1835 i Uggerby Sogn, hvor faderen Anders Christian Simonsen har et husmandssted ved Diget. I USA kalder han sig Christian Anders Wankier hvor efternavnet er lånt fra stedfaderens fødested Wandkjær. Hans kone er Maren Kirstine Poulsdatter hvis søn han har adopteret. Sønnen hedder Christian Peter Wankier.

I USA bosætter Christian Anders Wankier og Maren Kirstine sig i Levan i Juab County, Utah.

Hans Sørensen blev født den 26-5-1843 i Mygdal Sogn. Han bliver gift med Maria Carrie Jensen i 1880. Hun er født i København 17-5-1854. Hans Sørensen dør 31-7-1916 i Farmers Ward Salt Lake City og hun dør 15-1-1935.

Søren Sørensen blev født 10-9-1845 i Mygdal Sogn og døde i Elsinore Sevier County Utah den 13-9-1930. Han var gift med Ane Marie Nielsen født i Skæve, Hjørring Amt den 25-1-1847. Hun dør 9-6-1933 i Elsinore.

Ane Johnson født Sørensen den 11-5-1848 i Mygdal Sogn. Hun dør 1870 og var gift med Carl C. Johnson født den 12-8-1844 i Blovstrød. Han udvandrede til Utah i 1861 og dør den 9-6-1918.De fik en datter Annie Marie Youngquist (født Johnson) som levede fra 1869 til 1956.

Karen Marie Sørensen blev født 1-10-1850 i Mygdal Sogn og døde den 22-2-1944 i Provo Utah. Hun var gift med George Thomas Peay født 1-1-1837 i Clymping Sussex England. Han rejste til Amerika i 1857.

Tine (O´Tenia) Sorensen født 16-11-1857 I Mygdal Sogn og dør 6-7-1940 i Spanish Fork Utah. Hun var gift med Jacob Martin Sorensen 1872. Skilsmisse 1887. Gift 2. Gang med Andrew Hunter Scott.

Maren Hansdatters søstersøn og søsterdatter

Anders Krogh Hansen født 27-1-1818 i Bjergby og døbes i Bjergby Kirke med navnet Anders Pedersen men antager senere moderens og faderens efternavne (Krogh Hansen). Han dør 1-8-1903 i Glenwood, Sevier, Utah. Han er søn af Peder Hansen smed i Bjergby 1786-1871 og Mette Andersdatter 1786-1870.  Peder Hansens forældre er Hans Jensen 1754-1809 og Ane Marie Pedersdatter 1753-1788. Anders Krogh Hansens mor er søster til Thorvald Kristensens farmor.

1861 udvandrer han til Amerika den 22-9-1861 og er i Deseret Utah den 22-9-1861. Han gifter sig i 1863 med en pige født 22-9-1842 i Magleby ved Skælskør Aurelia Wilhelmina Quistgaard. Anders Krogh Hansen dør 31-8-1919.

Udover Anders Krogh Hansen udvandrede også søsteren:

Maren Kirstine Pedersdatter født 19-8-1820 i Bjergby. Datter af Peder Hansen Meenholt 1786-1871 og Mette Andersdatter 1786-1870. Bror til Anders Krogh Hansen 1818-1903. 

10-11-1843 bliver hun gift med Lars Sørensen i Bjergby og de bor i Tversted, Horns og i 1860 i Uggerby. Han dør 7-1-1910 i Sandy, Salt Lake og begraves Draper City Cemetery.

10-10-1862 bliver hun gift med Neils Peterson i Logan Cache, Utah Territory.  Han er født 11-5-1814 i Bæum. Han dør 20-3-1864 i Logan.

Hun dør 24-8-1891 i Draper, Salt Lake, Utah

KAREN MARIE HANSDATTER – fra Skafterup til Utah

uddrag af historien om Karen Marie

Karen Marie Hansdatter var min oldefar Peder Hansens halvsøster. Hun er født den 30-9-1844 på et husmandssted i huset som kaldtes Lervangshuset og som ligger på vejen til Iglekærgård på Skafterup mark. Hun er datter af husmand Hans Rasmussen (1801-1852) og hans 2. kone Mette Pedersdatter (1810-1867).

Der er 2 ældre brødre Niels og Peder som Hans Rasmussen fik med sin 1. kone Maren Rasmusdatter. De 2 drenge kommer begge ud at tjene, da Maren dør. Med Mette Pedersdatter fik han børnene:

• Hans født 12-12-1837
• Elle Kirstine født 12-5-1839. Hun dør 3-10-1840
• Mette Kirstine født 15-6-1842. Hun dør 16-7-1856
• Karen Marie født 30-9-1844
• Morten 1-4-1846
• Rasmus 10-2-1853. Han dør 27-2-1853

Hans Rasmussen dør den 2-6-1852 og Mette Pedersdatter bliver alene med børnene. Hun er gravid med Rasmus som dør 2 uger efter fødslen. Ved folketællingen i 1855 bor Mette Pedersdatter med sine 4 børn og ”lever af huslodden”. Den 30-3-1862 afstår hun huset til stedsønnen Peder Hansen. I hans lejekontrakt af samme dato forpligtes han til at forsørge Mette Pedersdatter og hendes familie og afgiftsfrit at give hende 3 fag til beboelse og køkken. Hvor længe dette arrangement består er uklart men efter en tid bryder familien op og rejser til København. Det langsigtede mål er at rejse til Amerika. Karen Marie og hendes to brødre er blevet tiltrukket af Mormonkirkens vækkelseskampagne og da moderen dør i 1867 (hun bor da i Hjortespring sammen med sønnen Morten), er der ikke længere noget der binder i Danmark.

Rejsen til Amerika går via Hamburg til England, hvor broderen Hans kone dør sammen med deres nyfødte barn. Karen Marie tager sig af datteren Dorothea Wilhelmine kaldt Minnie medens de arbejder for at tjene til billetten til overfarten. Efter en 4 ½ uges rejse ankom de til Brooklyn. I Pittsfield Pennsylvania fik de to brødre arbejde i et stenbrud og Karen Marie fik arbejde i et hus hvor hun samtidig kunne tage sig af den lille Minnie. Det var her Karen Marie mødte en dansk slagter Thomas Christian Larson. Efter at have tjent nok penge til den videre færd, rejste de med tog til Lehi i Utah hvortil de ankom i sommeren 1873. Lehi var grundlagt af mormonerne i 1850erne og givet navn efter en af deres patriarker.

Thomas Christian konverterede til Mormonkirken i vinteren 1873 og den 6-3-1874 blev han og Karen Marie Hansdatter gift. Efter at have søgt efter egnet og ledig jord flere steder slog de sig ned på et stykke af den jord som broderen Martin (Morten) Hansen havde fået som “homesteader”. Stedet ligger ved Battle Creek Canyon og her byggede Karen Marie og Thomas en hytte. Battle Creek fik senere navneændring til Pleasant Grove. I foråret 1877 købte de 25 acres jord og senere yderligere 8 acres. Med broderen Martin lavede de en lejeaftale hvor de kunne bruge hans jord mod at betale ejendomsskatten medens han læste til tandlæge og senere få jorden når han var færdiguddannet. Hermed havde de fået et blivende sted at bo.

Deres første “hus” bliver beskrevet udgravet shelter hvor 2 af murene var sten: den ene mur med et vindue og den anden med en dør. De 2 andre mure var af jord fra udgravningen. Taget var ligeledes dækket af jord. Måske har huset set ud som på illustrationen nedenfor:

De boede i jordhuset indtil det ny hus var færdigbygget i 1883 og her levede de resten af deres liv. Samtidig med beboelse kom der udvidelser af deres lille landbrug med kører, får og høns. De fik vand tilført fra den nærliggende flod via en gravet kanal.

Karen Marie Hansdatter og Thomas Larson fik 8 børn (se). Barn nr. 2 Thora Christina Larson født 12-5-1876 døde dog allerede i 1885 af paratyfus. Lægen havde bedt apotekeren sende medicin til pigen men denne havde undladt det, da han ikke mente de kunne betale for medicinen.

Da Thomas Larsons søster Annie Peterson døde og efterlod sig 7 børn blev hendes yngste søn John (“Jack”) Peterson optaget i Larsonfamilien.

Thomas Larson døde i april 1915 efter et styrt med hesten hvor hans ene lunge blev beskadiget og Karen Marie døde den 21-12-1921. De er begge begravet på kirkegården i Pleasant Grove.

HANS HANSENS DATTER DOROTHEA WILHELMINE HANSEN

Uddrag af Dorothea Wilhelmina

Født 29-4-1868 på Fødselsstiftelsen i København. Død 12-12-1958 i Salt Lake City. Datter af Karen Marie Christiansen. Karen Marie Christiansen er født i Glumsø 15-5-1841. Om Karen Marie er blevet gift med Hans Hansen da Dorothea bliver født, vides ikke. Dorothea udleveres ifølge den såkaldte udsætterprotokol til Karen Marie den 29. maj 1868.

Hans Hansen påtager sig faderværdigheden til Dorothea ved ægteskabet med Karen Marie og med en lille ny datter rejser de 4 sammen med Hans Hansens 2 søskende fra Hamburg til England med henblik på at tjene penge til rejsen til Amerika og Utah.  Der er ikke sikre oplysninger om hvor de opholder sig i England. Det er er nogenlunde sikkert er, at Karen Marie Christiansen og den lille dør af kopper. Det bliver Hans Hansens søster Karen Marie Hansdatter der tager sig af Dorothea.

Om Dorotheas opvækst og liv vides intet men hun bliver gift 1. gang med George Ipson den 15-6-1887 i St. George, Washington, Utah. Han dør I 1908. Gift 2. Gang med James Washington Bradley I 1914

George Ipson:

Dorothea Wilhelmina Hansens mand George Ipson født 26-10-1857 i Manti, Sanpete, Utah. Han døde den 26-7-1908 i Huntington, Emery, Utah. Han var søn af Niels Peter Ipson.

Dorothy Wilhelmina Ipson og George Ipson får børnene:

(om børnene se under Dorothea Wilhelmina)

• Dorothy Elizabeth Simpson født Ipson 1888-1960
• George Cyrus Ipson 1892-1959
• Metta Ipson 1898-1964
• Joseph Jared Ipson 1904-1984
• Olivia Ipson 1890-1976
• Ivan Vesten Ipson 1896-1964
• Leland Ipson 1902-1902
• Hilda Shaffer født Ipson 1906-1985

Men som tidligere nævnt behøvede de religiøse holdninger ikke at være bestemmende for om man valgte at rejse bort. I det efterfølgende eksempel spillede økonomi måske nok en rolle men det var iværksættertrang og eventyrlyst der var udslagsgivende.

PETER CHRISTENSENS BØRNEBØRN fra Mygdal Sogn til Saskatchewan i Canada

Peter Christensen er søn af Christen Pedersen og Sophie Hansdatter og dermed bror til min oldefar Frants Kristensen. Han er gift med Maren Kirstine Sørensen og er forpagter på Præstegården, hvor præsten Frederik Theodor Barfoed har bolig. Ved folketællingen i 1870 er Peter Christensen 29 år og Maren Kirstine Sørensen er 24 år. Der er 2 børn, Petrine på 2 år og Christen på 1 år. Efter 1870 flytter de til gården Skoven i den nordlige del af Mygdal Sogn. Her bliver Bertin Kristensen født den 5-1-1873. Børnene tager navn efter gården.

Bertin Skoven Kristensen bliver gift med Maren Kjerstine Kristensen (født Knudsen) den 22. april 1898, i en alder af 25, i Astrup Kirke. Maren er født den 18. september 1871 i Espe skov, Søllinge, på Fyn. Hendes far er Rasmus Knudsen 1843-1941, Søllinge og moderen er Ane Andreasen 1846-1919 født i Bodabäk, Straahult, Skåne:

Rasmus Knudsens bror Anders (Andrew) Knudsen født 30-11-1874 udvandrer til Australien hvor han dør i Kingaroy Queensland 4-3-1948. Anders bliver gift med Laurie Christiana Christiansen 9-11-1906.

Bertin og Maren Kjerstine får 10 børn hvor af de 4 udvandrer: Gudrun Skoven Dammark (født Kristensen), Edel Skoven Petersen (født Kristensen), Dagmar Skoven Møller (født Kristensen), Rigmor Skoven Tjørnelund (født Kristensen), Astrid Skoven Sørensen (født Kristensen), Svend Skoven Kristensen, Erling Skoven Kristensen, Harald Skoven Kristensen, Frode Skoven Kristensen og Henry Skoven Kristensen.

Bertin Skoven dør den 6. september 1943, i en alder af 70 i Varde Sygehus og bliver som sin kone begravet i Billum. Maren Kjerstine døde 10-4-1933.

For de ovennævnte 4 børns vedkommende fik det betydning at den canadiske regering kørte en aktiv kampagne i Europa for at hverve indvandrere til det canadiske landbrug. I august 1923 rejste en dansk delegation – efter indbydelse fra den canadiske regering – til Canada “for at undersøge betingelserne for dansk udvandring til Canada”. Delegationens sammenfatning i uddrag ser sådan ud:

Da Udvandrerne til Canada hovedsagelig er Landbrugere, var Delegationens Opgave særlig at søge Oplysning om Mulighederne for Danske ved det canadiske Landbrug og de dertil knyttede Erhverv, men ogsaa om de Muligheder, der eventuelt maatte frembyde sig for Landarbejdere til at faa andet Arbejde i Vinterhalvaaret. …

Canada er paa Størrelse med Europa, men kun dets sydlige Trediedel har praktisk Interesse som Indvandringsornraade. Ved Aarhundredets Begyndelse tog Indvandringen et stærkt Opsving, under Krigen blev den stærkt begrænset; efter denne tog den kun ringe Fart, og tilmed voksede Udvandringen. 1921 var Befolkningen kun ca. 9 Mill., og der blev derfor øvet stærkt Pres paa Regeringen for at fremme Indvandringen. Regeringen har ogsaa det sidste Aars Tid drevet en ihærdig Propaganda herfor.  …

… imidlertid Delegationens svil det være de Omraader, der egner sig til, eller hvor der allerede drives, mixed farming, som i Almindelighed maa antages at øve størst Tiltrækning paa danske Udvandrere. Til saadanne Omraader hører det mellemste Alberta, saaledes Distriktet (ca. 200 miles langt og 15 miles bredt paa hver Side af Banen) mellem Stationen Oldo paa Banen Calgary_—Edmonton og sidstnævnte By samt Egnen omkring denne. Ogsaa i Saskatschewan findes Distrikter med mixed farming og Udsigt til yderligere Udvikling heraf, særlig i Egnen Nordvest for Regina og ved en Del af Grænsen mellem de to Provinser. (Uddrag af Canada som indvandringsland)

Dagmar Skoven Møller født Kristensen

Uddrag af Bertin Skovens børn til Canada

Dagmar Kristensen er født den 7-11-1898 i Kjelst Sogn, Billum ved Ribe. Hun udvandrer omkring 1926 til Canada og gifter sig med en anden udvandrer Lars Rasmus Bonnerup Møller. Han er født 10-2-1902 i Torslev. De bosætter sig Assiniboia, Lake of the River, i den canadiske provins Saskatchewan hvor de etablerer et landbrug.

Dagmar og Lars Møller får børnene:

• Marion Alice Bonnerup Johns (f. Miller) 1928-?
• Kirstine Lillian Egsgaard (f. Miller) 1931-2013
• Henry James Miller 1930-2013
• Kenneth Holger Miller 1932-2012
• Anders Milton Miller 1934-2005

Svend Skoven Kristensen

Svend Skoven Kristensen er født 10-4-1904 i Kjelst, Billum Ribe. Han udvandrer formentlig samtidig med søsteren Dagmar og bosætter sig i Leslieville i Canada. I 1932 gifter han sig med Christina Walters. Hun er født 1902. Den 28-4-1951 dør Christina og den 11-7-1976 dør Svend Skoven.

Erling Skoven Kristensen

Erling Skoven Kristensen er født 21-2-1906 i Kjelst. Han følger med sine søskende til Canada og gifter sig 12-5-1941 med Elisabeth Jane Peever, født den 4-9-1907 i Rose, Ontario. Erling Skoven dør 1-1-1979 i Leslieville og Elisabeth i 2000.

Harald Skoven Kristensen

Harald Skoven Kristensen er født 24-7-1908 i Kjelst. Han rejser som sine søskende til Canada og bosætter sig i Leslieville, hvor han dør den 25-11-1961.

Udover mormonkirken eller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige som kirken kaldes var der i Danmark en baptistisk vækkelse. Den fik i 1860erne og 1870erne et voksende gennemslag i Vendsyssel og særligt på Hjørring-egnen. Emil Andersen og hans familie var blandt dem der gik over til baptismen.

EVALDS SVIGERFAMILIE fra Ugilt Sogn i Vendsyssel til South Dakota

(uddrag af Udvandrere i Evalds svigerfamilie)

Min morfars næstældste søn Evald Kristensens svigerfar var Emil Andersen husmand i Torndal. Han er født den 14-9-1881 som søn af Peder Christian Andersen 1853-1929 og Kirstine Pedersen 1852-1931. De blev gift 21-12-1877 i Ugilt Kirke og har på dette tidspunkt et husmandsted på Glimsholt Hede. Deres søn Axel Peter Andersen var da 4 måneder gammel. Ved Emil Andersens fødsel bor forældrene på Neder Hejselt. Omkring 1880 konverterer Peter Christian Andersen og Kirstine Pedersen til baptismen. Emil bliver derfor navngivet og døbes ikke i kirken.

Peder Christian Andersen og Kirstine Pedersen får 10 børn som opdrages i den baptiske tro. 7 af børnene udvandrer:

Deres søn Axel Peter Andersen, født 22-8-1877 i Glimsholt Ugilt Sogn udvandrer og dør 20-8-1970 i Sioux Falls, Minnehaha County, South Dakota.

Han indvandrer til USA den 2-8-1899, hvor han ankommer til New York ombord på RMS Teutonic fra Liverpool. Skibet var bygget i Belfast af Harland and Wolff som et af to skibe til White Star Line og var søsterskib til RMS Majestic. Begge skibe blev bygget med statstilskud. Til gengæld skulle de i tilfælde af krig kunne indsættes som Armed Merchant Cruisers i den engelske flåde. Under den 1. verdenskrig blev RMS Teutonic derfor udstyret med 6-tommers kanoner og indgik i konvojtjeneste. I 1921 blev skibet hugget op.

Axel Peter Anderson bosætter sig i South Dakota. Han gør tjeneste i miltæret under 2. verdenskrig.

Hans 1. kone er Caroline Pedersen født 1877 og død 11-7-1909 med hvem han får børnene Maybella Morgan 1908-1993 og Florence Amalia Nold 1905-1993

Han bliver gift 2. gang med Mille Nelson 30-3-1910 i Dell Rapids i Minnehaha County , South Dakota. De får en datter Dorothy Irene Andersen Ordal 1912-1984. Axel Peter Andersen dør i 1970 og Mille dør i 1981.

Marie Magdalene Andersen gift Larsen. Født 20-6-1886 i Tårs Sogn. Forældrene er opført som baptister og barnets navn er meddelt ved fødselsanmeldelsen. Død 4-10-1976 i Colman, Moody, South Dakota.

Gift med Viggo Adolf Larsen den 26-7-1904 i Flandreau, South Dakota. Bopæl Colman. Han er født 1882 i Sindal og dør 8-2-1960 i Colman.

Marie og Viggo får 7 børn:

• Floyd John Larsen 1905-1957
• Oge Larsen 1910-1983
• Leo Larsen 1917-2002
• Marvin D. Larsen 1924-1973
• Garnette D. Rawson født Larsen 1908-1989
• Sherley Larsen 1913-1982
• Vere Larsen 1921-2003

Ane Petrine Lund f. Andersen er født 3-12-1883 i Hejselt Mark, Ugilt Sogn. Forældrene er baptister. Barnet navngivet. Hun dør I 1966 i Colmann, Moondy County, South Dakota. I 1902 blev hun gift med Christian Marinus Lund 1902 I South Dakota. Han er født 2-10-1879 og dør I september 1973 I Colman. Deres børn er:

• Valborg Florence Boyer født Lund
• Maynard Lund 1910-1986

Oswald Andersen er født 14-7-1891 i Klarup Tårs Sogn og dør den 24-2-1968 i Dell Rapids, Minnehaha County, South Dakota. Han er gift med Othelia Andersen f. Laere den 19-11-1919. Hun er født 9-3-1895 i Moody County og dør 6-11-1982 i Dell Rapids.

Valdemar August Andersen er født 11-5-1879 i Neder Hejsel Mark, Ugilt Sogn. Han bliver døbt i Ugilt Kirke.  og dør 26-1-1961 i Dell Rapids Hospital South Dakota. Han er gift med Nina Mathilda Dagmar Nielsen 1880-1923. Hun er født 4-4-1880 i Jelsmark Sogn og dør 15-3-1923 i Moody County.

Magdalene Jensen født Andersen den 18-11-1888 Morild Tårs Sogn. Hun dør i 1918 i South Dakota. Hun er gift med Carl Beckart Jensen født 13-6-1882 I Bindslev og død 1964.  De udvandrede omkring 1903 til Colman, Moody County. De får børnene:

• Belva K. Jensen 1913-1995
• Pearl L. Jensen 1914-2007

Johannes Emanuel Andersen er født 28-8-1894 i Klarup Morild Tårs og dør den 14-7-1983 i Dell Rapids, Minnehaha County, South Dakota. Han rejste 6-11-1913 fra København til New York hvortil han ankom 20-11-1913. Gift med Jensine (Sena) Nielsen i 1925. Hun er født 30-3-1904 og dør 16-1-1993

Emil Andersen fastholder sin baptistiske tro men forbliver i Danmark. Han gifter sig med Anna Jensen ved en borgerlig vielse på Rådstuen i Sæby. Hun indmelder sig forinden i den baptistiske tro. Emil og Anna bliver forældre til Agnes Andersen som bliver gift med min morfars næstældste søn Evald Christensen.

Dagmar Grunnet født Andersen født den 8-1-1901 i Morild, Tårs Sogn. Gift 1. gang med Niels Grunnet den 19-11-1920 i Tårs Kirke. Gift 2.gang med Oluf Peder Christian Olesen den 9-3-1925 ved sognefogden i Torslev Sogn. Død 2-1-1926 Hjortholm, Tårs Sogn. Oluf Peder Christian Olesen født 28-10-1881 Sindal Sogn. Gårdejer Hjortholm og dør den 9-5-1963.

De får børnene:

• Ruth Jensen født Grunnet 1921-1980
• Dagmar Andersen født Grunnet 1925-1983

Ester Katrine Sørensen er født 9-6-1898 I Klarup Moril, Tårs og hun dør i 1980. Hun er gift med Svend Mogens Sørensen, født den 15-8-1893 og død 20-5-1965. De får bl. a. datteren Grethe Dissing 14-12-1925 og Ruth Grunnet plejebarn 1921-1980.

HANS PETER LAURITSEN til New Jersey

Hans Peter Lauritsen er søn af Ane Marie Hansen som er søster til min bedstefar Niels Peter Hansen.

Hans Peter Lauritsen er født den 23-3-1892 i Sandby og er søn af Jens Brøndbjerg Lauritsen født i Brøndbjerg, Staby Sogn i Ringkøbing den 29-10-1864 og Ane Marie Hansen født i Skafterup den 17-8-1861. Hans far Jens Lauritsen er fyrbøder til søs og er ”formentlig død, måske i Holland før april 1899″ ifølge sognepræstens notat ved Ane Marie Hansens død. En mindre bror Carl Siegfred født 19-3-1894 dør 1-1-1904.

1914 er Ane Marie Hansen og sønnen Hans Peter Lauritsen begge bosat på Næstvedegnen. Ane Marie passer broderen Niels Peter Hansens 3 børn (han er blevet enkemand i 1914) og Hans Peter Lauritsen arbejder som karl hos gårdejer Hans Martin Ingemann Jensen, Næstved.

Den 14-5-1914 rejser han til USA med dampskibet SS United States som er ejet af Scandinavian America Line:

Den 26-15-1914 ankommer Hans Peter Lauritsen til Ellis Island, New York:

På passagerlisten er som nærmeste pårørende anført ”mother Marie Lauritsen Grimstrup Næstved” og i indrejse-papirerne beskrives han som værende i god fysisk og psykisk tilstand, 173,4 cm høj, brunt hår og brune øjne.

Han bosætter sig i staten New Jersey hvor han i 1924 gifter sig med Mathilda Frederikka Wedel. Hun er født 1896 i New Jersey datter af Hans Paulsen Wedel (1854-1906) og Frederike Nielsen (1866-?). Forældrene indvandrede fra Danmark til USA i slutningen af 1880erne.

De bor i Woodbridge Township, New Jersey og de får børnene:

• Margaret Marie Lauritsen (gift Fuller) 1926
• Carol Lauritsen 1933
• Allan Lauritsen 1937
• Anita Lauritsen 1939

Mathilda dør i 1965 og Hans Peter Lauritsen dør i 1974.