En sjællandsk egnshistorie

1. kapitel

– tiden fra ca. 1000 til 1700

Kirken i Roskilde var fra begyndelsen af middelalderen den store jordbesidder på Sjælland. Almindeligvis er Roskildekirkens enorme godsbesiddelser forklaret ved donationer fra kongen og stormænd. Dette kan også udmærket forklare Domkirken og Kapitlets gods voksede fra ca. 330 i slutningen af 1000-tallet til 1300 gårde i ved Reformationen 1536. Indtægterne fra de 1300 gårde gik groft sagt til at holde kirkens virksomhed i gang og aflønne dens mange medarbejdere.

Ved siden af Roskildekirkens godsmængde var Roskilde-bispens besiddelser der var på ca. 2600 gårde.  Dette gods kom i stort omfang bispens besiddelse længe før år 1200.  Hvor domkirken og kapitlets gods tilhørte den kirkelige og åndelige sfære, var bispens gods af verdslig karakter. Forklaringen herpå har udspring i det forhold, at Kong Knud den Store som opholdt sig i England, havde brug for et loyalt bagland hjemme i Danmark, hvorfor han overdrog bisperne og især Roskildebispen en stor del af magten over ledingssystemet. I dette ledingssystem påhvilede ledingspligten alle landets frie mænd. Hele landet var delt i distrikter er kaldtes skiben som skulle stille med skib og mandskab. Den enkelte skiben var inddelt i havne og hver havne stillede med en krigsmæssigt udrustet mand. Der gik 20 til 40 havne til et skiben hvilket var det gængse antal på skibene. Roskildebispen kom herved til at spille en ledende rolle i det militære apparat også fremadrettet. I Pontoppidans Den danske atlas tales om at ”de i Roeskild oprettede en egen orden af sø-riddere”¹

Alle jordejere i de forskellige herreder skulle bidrage til det militære med mandskab og med penge. Som byrderne blev stadig større valgte de mindre selvejerbønder især på Sjælland deres selveje og blev fæstere under bispen. Middelalderforskeren C. A. Christensen har anført at ”de bispelige hovedgårde -curie principales – i 1370 havde et jordtilliggende, der i mange tilfælde var væsentligt større end det, de samme gårde havde ifølge matriklen 1682. Det drejer sig om så kendte storgårde som Dragsholm, Gjorslev, Tølløse, Selsø, Braade, Lekkende, Ellinge o.s.v.” ²

Flakkebjerg Herred kom således på et tidligt tidspunkt under Roskildekirken og i herredet var der fra midten af 1300-tallet frem til Reformationen i 1536 et Len under Roskildebisperne. Lenet hed Braade Len efter den borg og landsby der lå på det sted, hvor Holsteinborg ligger i dag.  Til lenet lå den nærliggende hovedgård og landsby Snedinge og et stort antal landsbyer og fæstegårde i Ørslev og Venslev sogne.  Roskildebispen ejede er det anslået ³ op mod 20% af de sjællandske fæstegårde og ejede ikke under 120 hoved- og brydegårde. Roskildebispen var i 1300-tallet rigere end en af danmarkshistoriens rigeste adelige godsejere, Mogens Gøye, der i 1536 ejede omkring 1500 bondegårde. Kun i 28% af de landsbyer som lå under Roskildebispen lå der en hovedgård. De fleste af disse hovedgårde var bortforpagtede. I Vester Flakkebjerg Herred var Braade og Olstrup forpagtet bort, hvorimod Snedinge var under direkte administration.

Også benediktinerklosteret ”Skovkloster” i Næstved ⁴ var blandt de store jordejere i Flakkebjerg herreder. Klosteret mageskiftede dets gods i Nyrup og Bisserup til Fikke Moltke gods i Freerslev i 1357 men havde fortsat gårde i blandt andre Menstrup og Spjellerup.

Fra 1300-tallets sidste del og frem løber en godskoncentration hvor jorden samles på stadig færre hovedgårde (brydegårdene forsvandt). Det var ikke alene hovedgårde og brydegårde der blev nedlagt. Også hele landsbyer blev opslugt af godskoncentrationen.

I Vester Flakkebjerg Herred nedlagdes hovedgårde i Fårdrup, Esholte, Tystofte Vollerup Oreby og Tranderup. I samme herred nedlagdes landsbyerne: Borreby i Magleby Sogn i 1556 til udvidelsen af hovedgården Borreby. Vrangstrup i Tjæreby sogn med 8 gårde i 1638 til udvidelsen af Basnæs, der tidligere havde inddraget Bastnæs og Nybølle. Braade med 4 gårde i Holsteinborg sogn i 1562 til Trolholm. Snedinge i Holsteinborg sogn med 8 gårde i 1624 til Snedingegaards. Syllingegaard og Storkegaard i 1716 lægges under Holsteinborg. Yderligere 4 landsbyer nedlægges i herredet.

I Øster Flakkebjerg Herred nedlagdes hovedgårde i Skafterup, Tystrup, Krummerup, Sneslev, Gunderslevlille, Vindstrup og Kyse.

I herredet forsvandt landsbyen Vindinge med 13 gårde og jorden gik til oprettelsen af Vindingegaard (senere Fyrendal), Ormager i Krummerup sogn (her blev senere anlagt landsbyen Lystagertorp), Gunderslev med 4 gårde i 1649 og Tokkerup med 11 gårde i 1729 til udvidelse af Gundereslevholm. Harrested i Hyllinge sogn med 10 gårde til udvidelse af Harrestedgaard og Kastrup med 6 gårde lægges under Kastrupgaard ⁵

Blandt de hovedgårde som ikke blev nedlagt, er Vindinge, Snedinge og Braade:

Vindingegaard/Fuirendal

Den 1. ejer af Vindingegaard (1387-1413) var Didrik Skeel.  Han nævnes den 31-12-1387 i forbindelse med skiftet efter Iven Markmands afdøde hustru Ingerd ⁶. I følge Steen Thomsen ⁷ var Skeel af den jyske gren af Dyreslægten (også Lunge-slægten hørte dertil) mens de der efterfulgte ham på Vindingegaard var af den sjællandske gren som også bar navnet Dyre (andre kaldte sig Sosadel). Vindinge-linien uddøde i 1554 da Erik Christophersen Dyre døde. Hans enke Sidsel Mauritsdatter Skave havde gården frem til 1592, hvorefter en slægtning Niels Andersen Dresselberg overtog.

Sønnen Vilhelm Dresselberg har gården 1595-1620 og det er ham der nedlagde landsbyen Vindinge og inddrog dens jorde under Vindingegård. Beboerne blev flyttet til Tornemark. Præstegården og degnens gård blev dog ikke rørt i første omgang, hvilket givetvis skyldtes en gensidig forståelse mellem Dresselberg og præsten Poul Jensen ⁸ . Det var Dresselberg der havde foranlediget udnævnelsen af Poul Jensen Kolding til præst i Vindinge-Kvislemark den 23-10-1608, hvor han blev indtil 1622. Derefter blev han præst og forstander ved Herlufsholm. I Kancelliets brev af 14-2-1622 begrundes udnævnelsen: ”Da Kongen har bragt i erfaring, at skolen på Herlufsholm skal være kommen meget til Agters på grund af forstandernes uagtsomhed, har Kongen bevilget, at M. Pofvel, sognepræst i Vinding, må blive Guds Ords Tjener og Forstander på Herlufsholm” ⁹.

Det var også Vilhelm Dresselberg der opførte den nuværende herregård. Han er født i 1545 og en af de ejere af Vindinge der spiller en fremtrædende rolle i statsadministrationen idet han før overtagelsen af Vindingegaard havde været ærkedegn i Lund og senere som ejer af Vindingegaard blev udnævnt til landsdommer på Sjælland og i 1605 til lensmand i Ringsted Len. Vilhelm Dresselberg dør i 1620.

Dresselbergerne havde Vindingegaard frem til 1632, hvor Christian IV købte gården til sønnen Hans Ulrik Gyldenløve (1615-1645)¹⁰. Gyldenløve havde gården frem til sin død i 1645 og han søger i 1632 at udvide Vindinge i mageskifter med:

• 23. juni 1632: 9 gårde + 2 ødegårdsjorde i Hårslev
• 23. juni 1632: 1 gård i Kvislemark under det kongelige Akademi Sorø
• 23. juni 1632: 5 gårde i Kvislemark under Akademiet på Roskilde Domkirkes vegne og ”følgende Kannike-og Vikariegods: 1 gård i Tornemark som Salomon Sartor Bogtrykker i København er forlenet, endvidere 1 gård sammesteds som Melkior Kapelmester (Melkior Borchgrevinck) har i forsvar, 1 gård sammesteds som Reinholt Hansen, Borgemester i København har i forsvar, fremdeles jus patronatus til Vindinge og Kvislemark Kirker som Christopher Urne norsk Rigsråd og Statholder i Norge har på Kapitlets vegne og endelig 1 lille gård som ligger til Vindinge Kirke, og som skylder til kirken og til Christopher Urne for husbondehold” ¹¹
• 10. februar 1633: Da Kapitlet i sit svar meddeler at det stillede vederlag ikke er tilstrækkeligt ”eragter Kongen det billigt, at de 2 mindste gårde i Tornemark og det ene jus patronatus forbigås (særlig da Universitetet er interesseret i de 2 gårde i Tornemark, der ikke kan afhændes imod Fundatsen” ¹²

Hans Ulrik Gyldenløve brugte i øvrigt ikke megen tid på Vindinge og var mere optaget af det muntre hofliv. Han døde som 30-årig og efterfølges 1645 af Gunde Rosenkrantz (1604-1675). Rosenkrantz beklædte flere offentlige embeder og var blandt andet landsdommer og fra 1653 medlem af rigsrådet.

På Vindinge får han fuldført nedlæggelsen af den gamle landsby, da præste-og degnejordene blev mageskiftet med jorde i Kvislemark. I kancellimissivet af 27-6-1646 står der at ”Gunde Rosenkrantzt Vindingegård har andraget, at Vindingegårds præst har sin gårds grund i ager, eng og skov til fællig og fled med ham blandt hans enge, jorder og en del skov liggende til hans gård, ligesom også degnen sammesteds har nogle skæpper sæd blandt Gunde Rosenkrantz marker til stor skade og hindring for, at han i mange måder kan gøre sig sin gårds grund så nyttig, som han ellers kunne. Gunde Rosenkrantz tilbyder uden for sit enemærke at udlægge præst og degn andre jorder, lige så gode i alle måder og så belejligt, at præsten får en lige så god gård igen som den han nu besidder. Gunde Rosenkrantz har begæret befaling til adressaterne om at overvære skiftet af gård og jord og at ligne og akkordere, at Rosenkrantz kan få præstens og degnens del i sine marker, og præst og degn derimod ske nøjagtig fyldest i Tormarck (Tornemark) eller, hvor ham bedst kan være belejligt. Da Rosenkrantz har jus patronatus til kirken, så kronen ingen rettighed tilholder sig i præstegården, skal de med kongelig fuldmagt overvære mageskiftet, når det iværksættes, og ligne mellem Rosenkrantz, præst og degn” ¹³.

1649 kommer yderligere 2 gårde i Kvislemark og 1 gård i Nyrup under Vindinge og i 1650 erhverver han Jus patronatus til Kvislemark Kirke med kirkens tiende og dens årlige landgilde af 4 bønder. Gunde Rosenkrantz inddragelse af jord under hovedgården indebar også at 5 gårde i Nybye blev nedlagt og deres jorde indlagt under hovedgården. I Frits Jacobsens bog om Fyrendal sogns historie skriver han:

”I Danske Atlas” står at han afbrød 5 gårde i ”Nesbye” og lagde deres jorde ind under Hovedgården, men i supplement til Danske Atlas anføres 5 gårde i Nybye (Nyrup) og der er mest sandsynlighed for denne opgivelses rigtighed”¹⁴.

Som det vil fremgå, optræder lokaliteten Nybye gentagne gange i jordebøgerne for Nyrup.

Den sidste Rosenkrantz på Vindingegård var en bror til Gunde Rosenkrantz, Jørgen Rosenkrantz som havde gården 1660-1663. Han solgte Vindingegård til Margrethe Fincke (1595-1665) som var enke efter borgmester i København, dr. Med. Jørgen Fuiren. Dermed var Vindingegård kommet i Fuirenslægtens besiddelse.

Den sidste Fuiren på Vindinge hed Diderik Fuiren. Han samler yderligere gods og besidder ifølge en indsendt jordebog i alt 918 Tdr. og 4 Skp. hartkorn ¹⁵. Vindinges hartkorn udgjorde ifølge Chr. Vs matrikel af 1688:ca. 80 Tdr.Hartkorn¹⁶. Grundet hans og hans forgængeres godssamlinger samt Dirid Fuirens villige udlån til Kongen ophøjes han til Friherre og Baron til Fuirendal ¹⁷. Herved forsvandt gårdens gamle navn. Didrik Fuiren døde uden arvinger i 1686, hvorfor herregården tilfaldt kronen. Frederik 4. overdrog i 1700 Fuirendal til Ulrik Adolph Holstein. Dermed var Fyrendal kommet på Holsteinslægtens hænder.

Braade/Trolholm

På det sted, hvor Holsteinborg ligger i dag, lå under Valdemarerne et borganlæg. Det skulle beskytte den nærliggende Hvirrilds Havn (Bisserup) og kysten i øvrig mod venderne. På et tidspunkt omkring 1300 kommer området under Roskildebispen som len og borgen bliver da kaldt Braade. I Richardt og Beckers Prospecter af danske herregaarde ¹⁸ opregnes omfanget af det gods der hørte til Braade og Snedinge ifølge Roskilde Stifts Jordebog af 1370:

” … de tvende Hovedgaarde Braade og Snedinge, med 5 Brydegaarde eller Avlsgaarde, 41 Bøndergaarde og 24 Gaardsæder eller hoverigjørende Huse med Jord (Ugedagstjenere). Hovedgaarden Braade svarede 10 Pund Korn eller 40 sjæll. Tdr. Byg og havde 6 Gaardsæder; efter en ældre Jordebog havde det været en By med 1 Brydegaard, 4 Landbogaarde og 4 Gaardsæder, saa at Hovedgaarden var bleven oprettet i den senere Tid, tildels af nedlagt Bønderjord. Hovegaarden Snedinge havde 5 Gaardsæder og udgjorde Byens halve Jord, paa den anden Halvdel stod der 7 Gaarde, men i en ældre Tid havde der været 9; i Stubberup laa 1 Gaard, i Sibberup 1 Brydegaard med 3 – tidligere 5 – Gaardfæster, i Venslev 1 Brydegaard med 4 – tidligere 7 – Gaardsæder, 4 store Gaarde, hvoraf én havde i Gaardsæde, og 8 Landbogaarde; i Rude 1 Brydegaard med 3 – tidligere 6 – Gaardsæder og 2 Gaarde; i Sterrede 1 Brydegaard med 1 – tidligere 4 – Gaardsæder og 1 Bondegaard; i Olstrup i Haldagerlille Sogn 1 Brydiegaard med 1 Gaardsæde: i Ravnebjerg 3 Gaarde; i Neblerød 3 Gaarde; i Nyrup 1 Gaard; i Bisserup 3 Gaarde; omtrent Halvdelen af Glænø med 7 Gaarde; i Bonderup ved Korsør i Gaard; endelig en Mængde Skove, tildels paa Steder, hvor der nu ingen findes”. 

Braade var i begyndelsen af 1350erne pantsat men i 1357 indløste Bispen i Roskilde pantet og i året 1437 erklærer biskop Kristian (Hemmingsen) af Ribe, ”at han for livstid har Braade gård med dens gårdsæder i Flakkebjerg og alt det gods, han har i Bjerre herred, i forlening af biskop Jens Pedersen-Jernskæg) af Roskilde. Efter hans død skal godset uhindret vende tilbage til bispebordet” ¹⁹.

Ovennævnte biskop Kristian har altså Braade i forpagtning under bispedømmet i Roskilde og efter ham fulgte andre ikke-gejstlige lensmænd frem til Niels Markvardsen som var lensmand 1520-1560. Niels Markvardsen havde også Mejlgård og var gift med Dorothea Nielsdatter Tornekrans som fik lov at blive siddende på Braade efter Niels Markvardsens død i 1560. I følge Prospecter af danske Herregaarde ²⁰ førte Niels Markvardsen i 1558 en retssag mod Jesper Krabbe til Basnæs om en dæmning ved Sibberup og hans enke indbragte borgmesteren og byrådet i Næstved for Herredagen,som hun beskyldte for at have voldeligen ladet borttage 18 Tdr. Sild af hendes Skude, der laae i Hørrildshavn: saa sildigt forekommer endnu dette Navn, medens Byen Bisserup allerede nævnes 1370”. Niels Markvardsen fortsatte som det fremgik som lensmand på Braade efter reformationen 1536, hvor Braade tilfaldt Kronen. Efter Niels Markvardsens død indsættes den 15. maj1561 Torben Bille som kongelig lensmand på Braade, ”som Fru Dorothea Niels Markvardsens, nu har i værge mod at svare samme afgift som Fru Dorothea” ²¹.

Den 14. februar 1562 overdrages Braade af kongen til Niels Trolle i 1562 som led i et mageskifte. I mageskiftet indgår i Ørslev sogn: Braade Hovedgård, Braade by med 4 gårde, i Ørslev sogn: 3 gårde, Olstrupgård, i Rude: 4 gårde, i Sterrede 2 gårde, i Luderup (Rislev sogn i Tybjerg herred) 5 gårde, i Bisserup 3 gårde som lå til Saltø Slot og 1 gård sammesteds, som Kongen fik til magelæg af Hr. Herluf Trolle til Herlufsholm, i Bendslev (i Krummerup sogn) 1 gård, i Nyrup 2 gårde, den ene udlagt til Kronen af Hr. Herluf Trolle, den anden kommen fra Saltø Slot. Dertil herligheden af 2 af kirkens gårde (i Sterrede og i Rude)²².

Niels Trolle døde få år efter overtagelsen af Braade. Han omkom i et søslag under Den nordiske syvårskrig den 7. juli 1565 da hans skib ved en fejltagelse blev sænket af en bredside fra det danske admiralskib. Niels Trolles enke Anna Henriksdatter Friis ejer derefter Braade frem til sin død i 1570, hvorefter Børge Nielsen Trolle overtager sammen med broderen Jacob og søsteren Anne. I 1582 køber Børger Trolle sine søskende ud og er herefter ene ejer til Trolholm som det nu kaldes.

Den 28. april 1587 modtager Børge Trolle til Trolholm bestalling som høvedsmand på kongens livskib Rafael, hvormed han skal begive sig på de rejser kongen befaler. På dette og andre skibe var han gentagne gange i Kattegat og Nordsøen som admiral over mindre flåder for at holde søen fri for sørøvere og ulovlig handel og fiskeri. Den 1. maj 1597 modtog han forleningsbrev på Københavns Slot og han var lensmand her indtil 1604.

Børge Trolle dør i 1610 og hans enke Anna Povlsdatter Munk driver Trolhom videre indtil sønnen Niels Børgesen Trolle i 1615 overtager gården.

Niels Trolle gjorde som ung krigstjeneste i Frankrig. Hjemme blev han udnævnt til oberst over et rytterregiment, lensmand i Roskilde, 1645-1651 Rigets viceadmiral, 1645 Rigets Råd og var som sådan med til at ratificere freden til Brömsebro, 1648 ridder af elefanten og førte samme år flåden til Norge. 1656 Lensmand på Aggershus og Statholder i Norge, i hvilken stilling han var øverstkommanderende over den norske arme i krigen 1657-60. Under krigen ragede han uklar med sin Generalkrigskommissær Oberst Løvenskou som beskyldte ham for uduelighed, fejhed og slet embedsførelse. Trolle blev frikendt ved Højesteret og Løvenskou forvist fra landet men fortsatte sine angreb fra udlandet, hvilket skadede Trolles omdømme. Niels Trolle opsagde selv sit embede hurtigt efter retssagens slutning.

Niels Trolle havde nok større held med sine ægteskaber. Han var gift 1.gang med Mette Rud til Starholt som døde i 1632 og derefter med Helle Rosenkrands, en datter af den rige Holger Rosenkrands til Glimminge. I kraft af sine koners formuer, mageskifter og køb kunne Niels Trolle gøre Trolholm til et stort og vigtigt gods i området. 20. december 1619 får Niels Trolle får ved et mageskifte 13 gårde i Skafterup: 6 gårde der hørte under Antvortskov Len, 5 gårde der hørte under Saltø Slot og Len og 2 gårde der hørte under Roskilde Kapitel. I mageskiftet indgik 1 hus og et rørvænge i Bisserup, en lille gård i Venslev og jus patronatus til Venslev kirke ²³.

Den 9. januar 1648 bevilges han og hans arvinger fri birkeret til Trolholm med tilliggende gods. Han får jus patronatus til Hyllinge kirke (28. januar 1649) og Ørslev kirke (30. juni 1656) ²⁴.

I 1656 købte Niels Trolle Snedinge Hovedgård af arvingerne efter Regitze Grubbe og lægger efterfølgende Skafterup ind under denne hovedgård. Det er Niels Trolles sønnesøn der sælger Trolholm til Holstein (se senere).

Snedinge Hovedgård

Snedinge hovedgård var fra ca. 1370 en hovedgård under Roskildebispen i Braade len. I begyndelsen af 1400-tallet var Jacob Mortensen bispens lensmand på Snedinge. 1460 er Oluf Grubbe, gift med Margrethe Mogensdatter, bispens lensmand og efter ham Jens Mikkelsen fra 1481 til 1483. Bortset fra de tilhører adelsslægter vides der ikke meget om dem.

Fra 1500 til 1511 havde Niels Grubbe Snedinge, og det er hans datter Karen Nielsdatter Grubbe som fortsætter som lensmand på Snedinge. Hun havde været gift med Søren Daa som tilhørte en anden af landets velstillede adelsslægter. Efter Reformationen køber hun og sønnen Erik Daa Snedinge hovedgård. Han er gift med Inger Torbensdatter Present til Vollerup som efter hans død i 1539 overtager hovedgården. Sønnen Jørgen Daa, der er født i 1532, overtog hovedgården da han nåede myndighedsalderen.

Nytårsdag 1559 dør kong Christian III og den 8. juli 1559 får Jørgen Daa sammen med nogle andre adelige ordrer om at møde op med fæstemøer i København forud for kroningen af Frederik II, da kongen vil holde deres bryllup. Jørgen Daas fæstemø er Kirstine Beck²⁵. Af andre begivenheder i Jørgen Daas liv kan nævnes: Den 1. april 1580 Jørgen Daa får som admiral ordre til med kongens orlogsskibe at løbe i Østersøen for at holde strømmene rene. Den 2. april 1580 får han forleningsbrev på Saltsø len efter Steen Brahe. Den 5. august modtager han skøde på en eng i Bøgelunde kaldt Kongsengen og på en høj kaldt Grefvinge Bierre ²⁶.

16. august 1586 Jørgen Daa får af Kongen ordre om at betale en gæld som hans afdøde søn havde pådraget sig. Jørgen Daas familiemæssige problemer var ikke slut. Senere på måneden må han forholde sig til skandalen om sønnen Herlufs giftemål med en hollandsk kvinde fra borgerskabet Venicke Villomsdatter:

Den 27. august 1586 fortælles at kongen har modtaget et brev fra en kvinde i Nederlandene ved navn Venicke Villomsdatter hvor hun skriver, at Jørgen Daas søn Herluf Daa har giftet sig med hende men få uger efter har forladt hende og da hun henvendte sig til Jørgen Daa herom blev ”modtage på en ganske utilbørlig og i betragtning af hendes velgerninger mod sønnen utaknemmelig usømmelig måde”. Hun anmoder derfor om med kongens indgriben ”at blive hjulpen til ret og få det tilbagebetalt som hun og hendes frænder have forstrakt hans søn med, med skade og omkostning”.

Kongen giver Jørgen Daa besked om at få denne sag bragt til ende enten ved at sønnen genoptager de ægteskabelige forpligtelse eller ved at sønnen sammen med faderen holder hende skadesløs.

Godt 2 måneder senere modtager kongen et nyt brev fra Venicke Villomsdatter hvor hun skriver at hun holdes indespærret og i isolation på Snedinge og dermed på ingen måde fået sin ret. Kongen skriver til Jørgen Daa, at han ”ikke vide, hvad han tænker på, at han således vil sætte kongen briller og voksnæse på og til højeste spot for kongen og Rigsrådet lader, som om han vil efterkomme deres dom, men alligevel behandler sønnens hustru mere som en fange og et udædisk mennneske end som en ærlig ægtekvinde”. Jørgen Daa skal rette sig efter hvad kongen har sagt om at behandle svigerdatteren ordentligt og betale hende de 382 Gylden sønnen skylder hende. Hvis ikke vil Jørgen Daa og sønnen blive anbragt ”på steder, hvor de kunne have tid til at betænke sig til bedre fornuft”.

Sagen bliver foreløbig bragt ud af verden men 2 år efter er den gal igen: Herluf Daa har i England i 1589 anlagt sag mod hustruen og vil skilles fordi hun ikke er hans lige i stand og byrd. Han taber sagen i England. Det er det danske Rigsråd som nu må tage sig af sagen efter Frederik 2.s død, 1588 og det fastholder kongens dom. I 1596 lykkes det endelig Herluf Daa at blive skilt da han fik Roskilde Kapitel dømte Venicke Villumsdatter til at have forbrudt sit ægteskab efter at have fået et barn uden for ægteskabet ²⁷.

Året efter skilsmissen i 1596 kan Herluf Daa efter Jørgen Daas død overtage Snedinge. Han indgår ægteskab med Hilleborg Pouldatter Skinkel som dør i 1612 og derefter med Karen Pedersdatter Grubbe og kom dermed i besiddelse af Valbygård i Jyllinge.

Herluf Daa lægger de sidste 6 gårde i landsbyen Snedinge under hovedgården og landsbyen ophører dermed at eksistere.

Samtidig med værdigheden som herre på Snedinge fik han bestalling som skibshøvedsmand på orlogsskibene med en årlig løn af 200 Daler. I 1602 er han admiral på en flåde der ledsager kongens bror på en udlandsrejse og mellem 1606 og 1619 er han lensmand på Island.

Herluf Daa dør 1630. Forinden var han og Karen Gruppe fraflyttet Snedinge til fordel for hendes Valbygård. Hans enke giftede sig med Vincens Bille og han solgte Valbygård efter hendes død i 1658. På Snedinge blev den ny ejer Herluf Daas svoger Alexander Rabe von Papenheim til Libenau (1563-1631). Han er gift med Regitze Grubbe, en søster til Karen Gruppe. Da han dør i 1631 og hun den 27. januar1636 overtager Regitze Grubbes bror, Snedinge og det er deres arvinger som sælger Snedinge Hovedgård til Niels Trolle på Trolholm.

Niels Trolle dør i 1667 og Trolholm og Snedinge blev delt igen, idet sønnen Børge Nielsen Trolle fik Trolholm og sønnen Herluf Trolle fik Snedinge.

Børge Trolle blev gift med Anders Billes datter Pernille Bille til Brobygård. Godset blev derfor i nogle år konsolideret med Brobygård som hustruen medbragte og indtægter fra Tvis kloster som han købte.

Børge Trolle døde i 1676 hvorefter Trolholm blev overtaget af sønnen Anders Trolle (1666-1715).

Under sidstnævnte blev Trolholm i 1707 solgt til Ulrich Adolph Holstein (1664-1737) som samme år også køber Snedinge. Ulrich Adolph Holstein havde i 1700 fået overdraget baroniet Fuirendal af kongen og blev ved samme lejlighed ophøjet i den friherrelige stand som baron.

Ulrich Holstein forener sine tre besiddelser der med kongens bifaldelse bliver til Grevskabet Holsteinborg og Holstein får titel af lensbaron og greve ²⁸. Med ejerskiftet ændredes navnet fra Trolholm til Holsteinborg. I kongens udnævnelse af skriver han blandt andet:

“Eftersom vi os elskelig Hr. Ulrich Adolph von Holstein, Friherre af Fiurendal, Ridder af Dannebrog, voris Geheimraad og Amptmand over Flensborg Ampt udi dend grefvelige Stand allernaadigst hafver ophøiet, saa hafver vi af sær kongl. Naade og Bevaagenhed allernaadigst for got eragtet hans Gods Troldholm med sine underlagte Sædegaarde sampt deris tilhørende Jordegods og Herlighed, som herefter nefnis skal, og er beliggendis udi vort Land Sielland … til et Grefskab at erigere og ophøie, saasomvi og nu hermed bemeldte Troldholm med dets underlagte Sædegaarde, Jordegods og Herligheder, sampt hvad dertil nu ligger og med Rette ligge bør, efter dend her nest efter indførte Jordebogs og Specifications videre Formelding under det Nafn Holstenborg, som det stedse eher efter hafve og beholde skal, til et Grefskab opretter og ophøier” ²⁹.

2. kapitel

– Grevskabet Holsteinborgs tilblivelse og omfang

Ulrich Adolph Holstein

Holsteinborgs grundlægger Ulrich Adolph Holstein blev født den 14. april 1664 og levede frem til den 21. august 1737. Som dreng blev han ansat som page ved Christian 5.s hof hos den 7-årige kronprins, den senere Frederik IV. Den nære forbindelse og venskab mellem Holstein og Frederik fortsatte livet igennem og var medvirkende til at Holstein blev ophøjet i friherrestanden og indehaver af grevskabet Holsteinborg og ligeledes hans fremtrædende politiske position under Frederik IV blandt andet en tid som storkansler.

Holsteins ægteskab med komtesse Christine Sophie Rewentlow (1672-1857), en datter af en af Danmarks rigeste mænd Storkansler grev Conrad Reventlow, konsoliderede Holsteins økonomi og også hans politiske position ikke mindst efter at han var blevet svoger til kongen.

Den franske gesandt i København Thamilly gav denne karakteristik af Holstein: ”Han siges at have stor Forstand, beretter han, men tillige at være meget indesluttet og, som man almindeligvis mener, at have tilegnet sig italienernes bøjelighed, list og forstillelse; han taler lidet og stedse hemmelighedsfuldt, er overmaade hævngerrig, naar han finder lejlighed dertil. Paa hans løfter kan man ikke stole meget: han forandrer system, saasnart han troer at have fordel deraf, og forstaar sig især godt paa at drage sager i langdrag, deels ifølge princip, dels ifølge hans store forsigtighed og naturlige langsomhed. Når man i Rådet foredrager en vanskelig sag, for hvilken han frygter ansvarlighed, lægger han mærke til kongens ansigt og griber hans mening, hvorved han smigrer kongen fint med omfanget af hans kundskaber. Han betror sig i alle sager til sin kone, som er meget klog og har et sundt klart blik, så at hun ofte berigtiger hans ideer og viser ham, hvad der er det væsentlige i sagen. Storkansleren kender fuldkommen de nordiske hoffer, fyrsterne og deres ministre og tager ikke let fejl i sin dom om hvad der fra den side kan ventes. Som underhandler er han ikke uden talent, navnligen ved hans store færdighed i at drage sagerne ud: i begyndelsen, sålænge sagen fremstilles i almindelighed, viser han stor og overraskende føjelighed, men opfinder efterhånden allehånde spidsfindigheder, såsnart man kommer til diskussionerne, så at det næsten er umuligt at komme til ende med ham” ³⁰.

Forfatteren til det ovennfor citerede værk syntes heller ikke at have været imponeret af Ulrich Adolph Holstein eller Holst som han kalder ham. Forfatteren beretter således om Holsteins rolle i kongens amourøse eskapader:

“Dette omslag, som baron Holst rimeligvis havde forudset, indtraf allerede 1703, ved kongens ægteskab med den preussiske gesandts datter, frøken Bieregge, hvilket Holst havde modsat sig som stridende mod alle guddommelige og menneskelige love, – da kongen havde en retmæssig gemalinde ved sin side på tronen, – men kongens lidenskab lod ham glemme alle hensyn, og frøkenen nægtede at indvillige i ægteskabet medmindre Holst fjernedes. Kongen gav efter, sendte sin ungdoms vejleder, som han selv kaldte sin eneste og bedste ven, som amtmand til Flensborg, men vedblev at vise ham nåde, udnævnte ham samme endnu i år til Geheimråd og vedligeholdt en stadig brevveksling med ham. Geheimråd Holst trøstede sig i en elsket og forstandig kones arme over den tabte indflydelse, som han desuden nok kunne vente at erholde tilbage. Med sin svigerfaders rigdom blev han i stand til i året 1707 at købe de tvende godser Trolholm og Snedinge, det første den 16. juni af oberstløjtnant Anders Trolle, det andet to dage efter af etatsråd Herluf Trolle til Eriksholm, og fik nu sin anseelige samlede ejendom den 1. januar 1708 ophøjet til grevskab under navn af Holsteinborg; selv blev han samme dag optaget i grevestanden med navnet Holstein, som familien siden har ført, da han tidligere for det meste kaldtes Holst, dog også ofte Holstein. At det imidlertid ikke var samvittighedsfuldhed, som hindrede grev Holstein og hans gemalinde i at understøtte kongens dobbeltægteskab med frøken Bieregge, viste de i året 1712 ved på den kraftigste måde, at fremme kongens planer på grevindens yngre søster, Anna Sophie, som ved deres intriger – trods moderens kraftige modstand – bortførtes fra Clausholm og blev frøken Bieregges efterfølgerske, ikke et hår bedre end denne, men elsket af kongen med samme lidenskab, og for så vidt heldigere som hun overlevede Dronningen og ved sin og sin families intriger nåede selv at blive Danmarks kronede dronning efter i ni år at have vakt forargelse i landet” ³¹.

P. Severinsen skriver i sin bog om landsbyskolen: ”Man har ikke lov at lade disse kongelige forhold plette hans minde. Alt tyder på, at han var en god og dygtig embedsmand i Rigets høje stillinger” ³².

Som godsejer var han en succes. Han var den der samlede de tre hovedgårde til ét grevskab og satte også spor på anden vis:

I 1708 købte han 4 gårde i Tornemark af Mathias Numsen, der blandt andet ejede Fuglebjerggård og Saltø.

I 1716 nedlagde han 2 gårde i Syllinge og Storckegården samt de 2 såkaldte Storckehuse og udlagde deres jorde til hørdyrkning og fæ-gang under Hovedgården.

Han igangsatte opførelsen af en slotskirke på Holsteinborg og en kirkegård blev taget i brug på marken nord for slottet. Kirken stod færdig 1828 og blev efterfølgende sognekirke for det nyoprettede Holsteinborg sogn, hvortil bl.a. Bisserup hører.

Og endelig stiftede han en række skoler i Spjellerup, Tornemark, Skafterup, Kvislemark, Ørslev, Venslev og Haarslev. De kom dog først i funktion efter grevens død.

I sit testamente havde Ulrich Adolf Holstein havde overdraget Fyrendal Hovedgård til sin enke som enkesæde – en livsgeding og her sad så Grosskanslerinden fru komtesse Christine Sophie Rewentlow til sin død i 1857. På Holsteinborg flyttede deres ældste søn grev Frederik Conrad Holstein ind og nogenlunde samtidig købte Holstein nabogodset Basnæs. Ejerskabet blev dog relativt kortvarigt da arvingerne efter Frederik Conrad Holstein i 1751 igen solgte Basnæs. Vigtigt her er at Holsteinborg beholdt Glænø og også Omø. Endvidere blev 5 kirker under Basnæs vedvarende lagt under Holsteinborg nemlig kirkerne i Vemmelev, Høve , Flakkebjerg, Skørpinge og Faardrup.

Grevskabet Holsteinborg hovedgårde og bøndergods

Ved sin død efterlod den første greve et gods som omfattede et samlet hartkorn ager og eng, fordelt på de tre hovedgårde ³³:

Grevskabet Holsteinborg	Hartkorn ager og eng
Holsteinborg Hovedgård	55 732
Snedinge Hovedgård	68 600
Fyrendal Hovedgård	113 521
i alt	232 521

Dertil kommer skovskyld på hartkorn 24 400

Landsbyer med gårde og huse under Grevskabet Holsteinborg ³⁴

• Venslev: 23 gårde a hartkorn 6620 ³⁵. 9 huse hvoraf de 4 med jord. I 1777 var er 22 gårde a 6620
• Olstrup: 2 gårde a 7300
• Sterrede: 5 gårde i alt fordelt: 3 gårde a 6700, 1 gård a 2331 og 1 gård a 2521. 4 huse uden jord.
• Rude: 5 gårde i alt fordelt: 4 gårde a 6710 og Birkedommer Johan Bergens a 2630 (afgiftsfri). Rude mølle a 0230. 3 huse uden jord.
• Syllinge: 3 gårde i alt fordelt: 2 gårde a 5411 og 5532. Storckegaarden a 3432. 2 huse (Storckehuse). ”Førnævnte 3 gårde og 2 huse er nedbrudt i 1716 og jordene lagt til hovedgårdens brug” ³⁶. Anvendelse til ”fæ-gang” og hørdyrkning. I Storckehuset får beboeren afgiftsfrihed mod opsyn af disse jorde. Noget af den frilagte jord blev fæstet af Peter Lorentzen i Bisserup: ”Der findes i Rude nogen jord og eng som før har ligget til Storckegården, nemlig i møllemarken 3 små agre i målet giver 2 td. land, og en eng af 2 td. og 2 sk. og 4 lange agre og 4 humber på 2 td land og dertil en liden engslæt, hvilket er af ovenstående gårde og huse” ³⁷.
• Skovhuse: hus uden jord
• Skelhuset: hus uden jord
• Bisserup a) under Holsteinborg: 9 huse i alt fordelt: 5 huse med jord.  Det ene skolehuset er brændt i 1723 men genopføres på Jacob huggers gårdsplads. 4 huse uden jord.
• Bisserup b) under Fyrendal: 12 gårde a hartkorn mellem 1721 og 5102. 2 gårde er kort forinden blevet nedlagte og jorden fordelt på 4 af de øvrige gårde. Giver afgifter til Fyrendal hovedgård. 5 huse i alt fordelt: 3 huse med jord og 2 huse uden jord.
• Nyrup: 7 gårde a hartkorn mellem 1720 og 6711. 3 gårde gør hoveri til Holsteinborg. Dette modregnes ved at Fyrendal for hoveri af nogle af Holsteinborgs gårde i Tornemark og Benslev. 7 huse i alt fordelt: 3 huse med jord og 4 huse uden jord.
• Skafterup: 18 gårde a 5220. 6 huse i alt fordelt: 1 hus med jord. 5 huse uden jord deriblandt skolehuset som er afgiftsfri.
• Tornemark: 17 gårde a 7300, hvoraf 2 gårde består af 4 halvgårde. 1 mølle. 17 huse uden jord. Under Tornemark optræder derudover 4 navngivne huse uden jord: Nyebyhuset, Klatterhuset, Sandvedhuset og Skyttehuset.
• Haarslev sogn og by: 15 gårde i alt fordelt: 14 gårde a 7000 hvoraf flere er delt i halvgårde og 1 gård a 13012 som er delt i 2 halvgårde. Endvidere 1 mølle a 3232 og 1 degnegård a 2511 (kirkejord). 7 huse uden jord.
• Sønder-Jellinge: 11 gårde i alt fordelt: 1 gård a 3211 og 9 gårde a hartkorn 4420 til 21333 som Holsteinborg har købt i marts 1723 af Kongens ryttergods. Den store gård a 21333 er delt i 2 halvgårde. 6 huse uden jord.
• Sandved i Haarslev sogn: 3 gårde a 8000
• Benslev: 6 gårde a 6422, 6511 og 7602. Derudover er der 3 gårde som hører til Holsteinborg, men gør hoveri til Fyrendal. 1 hus uden jord.
• Krummerup: 4 gårde a 7720 til 9300. 1 hus uden jord.
• Flemstofte: 6 gårde a 7710 til 9300
• Hyllested: 2 gårde i alt fordelt: 1 gård tilhørende Haldagerlille kirke a 4210 og 1 gård tilhørende præsten i Hyllested a 6111.
• Menstrup: 12 gårde i alt fordelt: 10 gårde a 7400, i gård a 7332 og 1 gård a 4632. 2 huse uden jord: skoleholderen og smeden.
• Spjellerup: 17 gårde a 6222. 3 huse uden jord herunder smedehuset som er ”afbrændt og øde” men af beboerne genopført uden for byen.
• Kvislemark: 11 gårde i alt fordelt: 10 gårde a 5400 og 1 gård a 3401. 6 huse uden jord.
• Ørslev: 5 gårde a 6130. 4 huse uden jord, 1 mølle og derudover 1 hus: Vægterhuset eller Statfornærhuset.
• Stubberup: 6 gårde a 5000. 3 huse uden jord.
• Glænø: overtaget fra Basnæs og medregnet fra 1662: 11 gårde i alt fordelt: 10 gårde a 6000 og 1 gård a 4000. 1 hus uden jord.
• Bjerre Sønder: 12 gårde a hartkorn 6222 til 12000. 9 huse uden jord. 1778: 15 huse a 9222 2/5
• Bøgelunde: 10 gårde a 7000. 8 huse uden jord.
• Magleby 1 gård a 9721
• Stigsnæs nor: 1 gård a 3232
• Tjæreby: 1 gård a 7721
• Eggeslevmagle: 3 gårde a 12722, 9431 og 5532.
• Høve: 16 gårde a hartkorn 4000 til 14000. 15 huse uden jord.
• Oreby: 5 gårde a hartkorn 6232 til 8531. 5 huse uden jord
• Flakkebjerg: 1 hus med øde jord a 0130
• Boeslunde: 3 gårde a hartkorn 5712 til 12021½. 1 hus uden jord.
• Torpe: 1 gård a 2530
• Otterup: 1 gård a 1101
• Lundby: 1 hus uden jord
• Holby: 1 hus med øde jord tilhørende Mons. Peder Jensen i Slagelse.
• Lundforlund: 1 hus med øde jord a 1321.
• Skørpinge medregnes fra 1762: 1 gård a 4111. 5 huse uden jord.
• Faardrup medregnes fra 1762: 2 gårde i alt fordelt: 1 gård a 15731 og 1 gård a 2111. 2 huse uden jord.
• Vemmelev medregnes fra 1762: 2 gårde a hartkorn 5001til 5220. 1 hus uden jord.
• Førslev medregnes fra 1762: 1 gård a 4500.

Ved overtagelsen i 1707 fulgte kirkerne i Fyrendal, Kvislemark, Haarslev, Marvede, Venslev og Ørslev. Få år efter kom også kirkerne i Sønder Bjerre og Hyllested under Holsteinborg. Til kirkerne havde greven jus patronatus.

3. kapitel

– Landsbyerne før udskiftningen

I det følgende sættes der fokus på 3 af byerne i grevskabet nemlig Bisserup, Nyrup og Skafterup.

Nyrup, Skafterup og Bisserup kan dateres tilbage til tiden 1000-1250 hvor der sker en voldsom vækst i anlæggelsen af nye landsbyer i takt med behovet for jord til dyrkning vokser. Navnet Nyrup kommer af ordene ny torp. En torp er en udflytterlandsby. Navnet Skafterup kommer vist nok af Skaftes torp. Tilsvarende er Bisserup afledt af Bisses torp.

Bisserup

De første vidnesbyrd om landsbyen eller rettere dens havn finder man i Saxo Grammaticus værk ”Danernes bedrifter ³⁸ ”[1] i hans fortælling om kong Dans efterfølger Fridlev hin Raske. Her fortæller Saxo, at Fridlev havde indgået et forbund med Hallands regent Hvirvil og at Hvirvil bryder forbundet og angriber Danmark og går i land ved den havn bærer hans navn. Ifølge Saxo kommer dette forræderi helt uventet for danskerne, som det siges I Grundtvigs fordanskning af Saxos historie: ”thi Dannemænd drømte aldrig om uden forudgående uenighed, at se en ven forvandlet til en fjende” ³⁹.

Slaget ender på førstedagen med store tab på begge sider. Om natten flygtede en del af Hvirvils mænd og da morgenen kom, besluttede kong Fridlev at han kunne spare sin egen hær og afslutte kampen ene mand. Det lykkedes ham at dræbe Hvirvil og hans overlevende mænd. Fridlev overlevede med nogle få skader og han blev efter nogle år efterfulgt af sin søn Frode Fredegod.  I 1820 udgav sognepræsten i Eggeslevmagle, S. M. Beyer ⁴⁰ en bog sit sogns historie og deri skriver han: ”Ved Holsteinborg ligger en på søkortet benævnt havn, Bisserup, bekvem for skibe, som ikke stikker dybere end 6 fod, der ligger sikrere og bedre i ly og læ, end ved Karrebæksminde. Denne havn viser, derved har været en fæstning, som i forrige tider har været kaldet Harrilds havn, efter en hedensk jarl, som dér var ihjelslagen og begravet under nogle store sten, kaldet Herred-stenene, som afgangne Hr. Niels Trolle lod sprænge, og deraf hugge alle de grundsten, som står under Troldholm Kapel, hvilket han lod bygge i Venslev kirke” ⁴¹.

Historien, sand eller ikke, fortæller at Saxo kendte til en havn der blev kaldt Hvirvils havn og at der på egnen har levet en fortælling om et slag ved denne havn.

Havnen er som tidligere nævnt knyttet til borgen Braade som blev opført i Valdemartiden til beskyttelse af samme havn. Som tiden gik, havde havnen skiftende betydning og i perioder søgtes den lukket blandt andet af hensyn til nabohavnene:

Den 22. marts 1576 omtales havnen i såkaldt åbent brev fra Kancelliet. Her hedder det: “Hørishafn, der for nogen tid siden er bleven forbudt som ulovlig, alligevel må blive ved magt, da det vil være de omkringboende bønder til stort besvær, om den skal være forbudt. De omkringboende bønder må indtil videre udføre de varer, de have at sælge, og indføre hvad de have behov til deres huses brug i denne havn, og Eiler Krause, embedsmanden på Korsør slot, skal sætte en tro karl til at oppebære den told der skal svares der, og må selv beholde tolden, så længe han har Korsør Len kvit og frit, men derefter skal han gøre Kronen regnskab for den. Der må ikke drives ulovligt købmandskab i havnen eller udføres staldøksne derfra”. ⁴².

Denne lempelse i forbuddet varede ikke længe. Allerede den 13. januar 1593 udsendtes et forbud ”mod at bruge handel i Hørlishafn i Flakkebjerg Herred” og i et missiv til lensmanden på Korsør Slot, dateret 25. januar 1593, står der: ”Miss. til Knud Rud, lensmand på Korsør slot. Det åbne brev (13. januar 1593) om den ulovlige handel i Hørlishafn sendes ham med ordre til nøjagtig at påse, at ingen handel drives i havnen med nogen slags varer, hverken af indlændiske eller udlændiske, og at straffe dem, der forser sig herimod, da han selv vil komme til at stå til rette, hvis han ser gennem fingre med nogen” ⁴³.

Den 8. februar 1593 sendes et missive fra Kancelliet til rektoren på Herlufsholm Arild Hvitfeld ⁴⁴: “Da Herlufsholms skole ligger så nær ved Næstved, at den også kan have gavn af havnens istandsættelse, anmoder Kongen ham om at bevilge Næstved borgere 40 bøgepæle af skolens skove og lade dem hugge og føre til Næstved. Samtidigheden mellem dette missiv og det foregående understreger prioriteringen af havnen i Næstved frem for Bisserups havn“.

I ”Den danske Atlas” omtales havnen således:”Bisseruphavn, fordum kaldet Hurrilds eller Hvirvildhavn, af en søehane Hvirvild som der havde sit Tilhold. Den ligger under Holsteinborgs Grevskab, og faar nogen Lye af den lige ud for liggende Insel Glænøe, men er nu om stunder ikke dybere end 6 Fod Vand” ⁴⁵.

Som det fremgår af brevene ovenfor, var havnen snart åben og så lukket og det var først i begyndelsen af 1800-tallet, at havnen blev rigtig betydningsfuld og fik både lods og toldmyndighed tilknyttet. Som det senere skal fremgå blev havnen og kysten ved Bisserup anvendt af fiskere fra blandt andet Ærø og Langeland til illegal handel med med varer som salt og brændevin.

Ovenstående kort er fremstillet ca. 1656 har havnen, ”Hermildshaven” beliggende på sin rette position i forhold til Glænø Fed, med landsbyen, ”Biserup” mod nord og lidt rigeligt mod vest.

Landsbyen Bisserup omtales i et brev fra Næstved St. Peders Kloster i 1357 om et mageskifte mellem klostret og Fikke Moltke. I brevet står der: “Vi fik af Fikke Moltke ved mageskifte hans gods i Freerslev, og han fik til gengæld gods i Nyrup og Bisserup af os”. Fikke Moltke, ridder og lensmand, havde blandt andet hovedgården i Skafterup. Hovedgården i Skafterup går senere i arv til Bonde Due og i et pantebrev af 9. juli 1419 udstedt af Bonde Due ”erklærer han at skylde Anders Jacobsen Lunge i Egede (Jomfruens Egede), ridder, 400 engelske nobler. Som pant sætter han hovedgården Skafttorpe med Skafterup by og alle tilliggender med et større antal gårde, deriblandt 1 gård i Bisserup og 6 gårde i Nyrup” ⁴⁷. Skafterup og gården i Bisserup tilfalder herefter Anders Jacobsen Lunge og efter ham arver Mette Albrechtsdatter Bydelsbak. Hun er gift med Mogens Gøye og de ejede en række hovedgårde, derunder Gunderslevholm. I datteren Eline Gøyes jordebog af 1552 figurerer der under hendes møderne arv 3 gårde i Bisserup under Gunderslevholm i 1458 og 8 gårde i 1498 ⁴⁸.

Den 12. juni 1575 udgår der brev fra Kancelliet til 6 adelsmænd om en trætte mellem Christopher Gøye, som har Gunderslevholm, og andre lodsejere i Skafterup, Nyrup og Bisserup:  “Da der er trætte mellem Christopher Gøye og andre lodsejere i Skafterup, Nyrup og Bisserup om det rette skel mellem Skafterup, Nyrup og Bisserup Overdrev og Christopher Gøye tidligere har tilbudt lodsejerne befaling til gode mænd, der i forening med oldinge skulle ride og gøre ret Markeskel mellem byernes overdrev, hvilket lodsejerne dog ikke have villet gå ind på dengang, befales det nu ovennævnte 6 mænd inden 6 uger at mødes på åstederne, undersøge sagen og i forening med oldinge ride og gøre ret markeskel, dog skal der gives alle lodsejerne fornøden advarsel. Kan nogen ikke møde, må de andre tiltage en anden i stedet” ⁴⁹.

Ved et mageskifte den 15. februar 1562 mellem Niels Trolle og Kronen får Niels Trolle Braade, Sterrede og Rude, samt af 3 af Saltsøs gårde i Bisserup og yderligere 1 gård sammesteds som kongen havde fået fra Herluf Trolle ⁵⁰.

I 1623 overtager rentemesteren i Kancelliet Christopher Urne en gård i Bisserup og samme år kommer 2 andre gårde i byen til Sorø Akademi. De 2 gårde bliver i 1654 overtaget af Gunde Rosenkrants på Vindinge hovedgård.

Der kommer større sikkerhed om gårdene og deres tilhørsforhold med Christian 5. s store matrikelarbejde:

Ekskurs: Christian Vs Matrikel

Matrikelarbejdet blev indledt umiddelbart efter enevældens indførelse i 1660 med henblik på at skabe et bæredygtigt skattegrundlag for den ny centrale statsmagt. Da det skulle gå stærkt, valgte man at bygge videre på det eksisterende skattesystem som havde udgangspunkt i den gamle ledingspligt:

Ledingspligten blev i begyndelsen af det 13. århundrede ændret til et fast pengebeløb pr havne eller bol som det nu blev kaldt. Skatten blev altså lagt på jordejendom og ikke på personen og det blev retningsgivende for udviklingen i skattesystemet. De første stadier i denne udvikling var at sætte skatten i forhold til:

1. Guldværdien af jorden ved handel, mageskifte og arv. Værdien afhænger af jordens størrelse og udbytteevne
2. Udsædsmængden der afhang af arealets størrelse
3. Antallet af plove der blev brugt der ligeledes afhang af arealstørrelsen ⁵¹.

Efterhånden som antallet af frie bønder skrumpede ind og antallet af fæstebønder voksede blev den dominerende værdiansættelse landgildet. Landgilden var den afgift fæstebonden skulle udrede til godsejeren og blev fortrinsvis betalt i naturalier som rug, byg, havre, smør, lam, gæs m.m. som efter godsets tariffer omregnes til hartkorn ⁵². Hartkornets størrelse var fastsat efter opmåling (rebning) af agerlandet og efterudsædsmængde. Engene blev sat efter hvor mange læs hø der kunne høstes og skovene efter hvor mange svin de kunne føde om året med deres olden. Også tiende (hvert tiende neg af rug eller byg) blev omregnet til hartkorn ⁵³. Hartkornet kunne omregnes til penge og her brugte man en gammel hartkornstakst, hvor 1 tønde kostede 2 mark eller 32 Skilling; 1 skæppe= 4 skilling og 1 fjerdinsgkar= 1 skilling og 1 album= 1/3 fjerdingkar ⁵⁴.

Denne hartkornsansættelse blev grundlaget for de to omfattende landgildematrikler 1662 og 1664.:

Regeringen gav i 1660 ordre til at alle lensmænd, kapitler og godsejere skulle indsende deres jordebøger til Rentekammeret. Riget fattes penge og der manglede et fast skattegrundlag og det var derfor påkrævet at få indblik i skattepotentialet af det gods som ejedes af adel, gejstlighed og folk af borgerlig herkomst. Det indkomne materiale var dog mangelfuldt og der måtte indhentes yderligere informationer. Der blev derfor i hvert stift nedsat en kommission som minutiøst skulle registrere forholdene.

Selvom arbejdet ikke var færdigt indførtes den 4. juli 1662 en hartkornsbeskatning baseret på et skøn efter bøndernes landgilde. Ved årsslutningen 1662 blev kommissionernes matrikelprotokoller færdige men blev igen fundet for mangelfuldt. En revision af matrikelarbejdet resulterede i matriklen af 1664 ændrede ikke ved det grundlæggende forhold at skatten var sat i forhold til bøndernes landgilde der afhang af den hartkornsansættelse som det lokale gods havde fastsat.

 Kongen og hans rentemester var imidlertid ikke tilfredse med skattens størrelse. De håbede at det ved en ny stor landmåling og jordvurdering skulle vise sig, at landejendommenes jordværdi og årlige skatteevne var betydeligt større end de gamle jordebøger viste.

Matrikelarbejdet i 1680erne

Denne gang var man administrativt bedre forberedt og arbejdet forløb planmæssigt. Øerne blev opmålt i 1682 og Jylland 1683.

Opmålingen blev foretaget hver ås for sig ved måling af de enkelte agre i den. Det blev angivet hvilken ende opmålingen begyndte, agerens længde og 2 bredder og markens navn samt brugernes navne. Målingsenheden var sjællandske alen.

Ved takseringen af jorden (boniteten) anvendtes på øerne 4 klasser:

• God eller middel byg-, rug- og ærtejord: 2 tønder land = 1 tønde hartkorn
• Ond, skarp og ringe jord som dog kunne bruges til f.eks. rug-, byg-og boghvede: 3 tønder land = 1 tønde hartkorn
• God havrejord: 4 tønder land = 1 tønde hartkorn
• Middel og ond havrejord: 6 tønder land = 1 tønde hartkorn.

Det blev taget med i beregningen at jorden ofte især på øerne blev braklagt hver 3. år

Der blev udarbejdet opmålingsprotokoller samlet i ekstrakter indeholdende samtlige gårde i hele landet hvor hver gårds dyrkede tilliggender og anden herlighed af f.eks. mose, skov og fiskevand var opgivet. Disse protokoller blev samlet i de såkaldte markbøger.

Hartkornsansættelsen sker i modelbøgerne opstillet efter herred, hvor den enkelte gårds jorde og andre herligheder blev adderet til et hartkorn-tal.  Resultatet overførtes til de egentlige matrikelprotokoller der blev opstillet amtsvis.

Markbøgerne over Bisserup og Nyrup:

Markbogen der indeholder Bisserup og Nyrup, giver blandt andet følgende oplysninger:

Der er 3 vange ved de to byer:

• Wenge vangen (rug-marken)
• Holme vangen (byg-marken)
• Kirkesti vangen (fælled)

Det er landmåler, Lieutnant Wentzel Aurichs som står for måling og vurdering i Fyrendal Sogn og Bisserup og Nyrup. Arbejdet udføres på begge jordes marker:

“Saasom de tvende Byer nemlig Bisserup og Nyrup haver deres marker delvis sammen og deres jord aldeles, undtagen nogle små vænger, under med andre beblandet. Er derfor således målt og udi bog indført medens til underst stå den for Bys mænds marker, med Nyrup forneden, og til hver efter retning for målingen, hver proprietarier de tilhører”.

Den 7. juni 1682 begynder løjtnant Aurich landmålingen i Bisserup by i Wenge Marken som i år er rugmark, på den ås som kaldes Bog Agers Aas, som løber med enderne udi øster og Wester, målingen begyndes i søndre ende og østre ende. Består af 17 agre. God rugjord af sort muld md rødt ler beblandet. Sås 2 år, hviler det 3. år. De enkelte stykker jord måles i længden og 2 gange i bredden (først og sidst) og resultatet opgjordes i (sjællandske) kvardrat-alen. Jordens beskaffenhed (bonitet) blev anført i margin.

Til eksempel var gårdfæster i Bisserup Ole Mortensens enkes del i den omtalte Bog Ager udregnet til: bredde sydøst 15, længde 274 og bredde sydvest 17½= 4455,6.

Navne på andre jordstykker: Bog Humber med 3 agre, Lung Ager med 31 agre, Nørre Lung Ager som bl.a. Morten Nielsen i Nyrup bruger, Stumber Kors Ås med 26 agre, Flackemarckens Humber 9 agre, god bland-korns jord rød ler beblandet, Kulager Ås, 21 agre, Tyre humber 5 agre, et vænge kaldt Hovmands Wraae tilhører Mickel Nielsen i Nyrup 19 agre, Humber af Nybye Marken tilhører Gregers Pedersen 5 agre, Tiende wange kaldet Første Wang tilhører Anders Frederiksen, sognepræst i Kvislemark som ligger i Nyrups ager 12 agre (middelmådig jord), vænge ved Ole Mortensens enkes gård, vænge øst for Hans Hansens gård, Vænge sønden for Rasmus Hansens gård, Jens Sørensens vænge, Oluf Jensens vænge, husmand Niels Jensens vænge 2 agre.

En eng i denne mark såvel som udi Sømmermosen med vænget nordøst for huset med speciel takst benyttes af begge byer. Og en ”afrundelse østen og sønden for Bisserup by som begge byer navnlig Bisserup og Nyrup tilhører ligger ved stranden, og er mesten sand og stenet grund rundgræsses årlig af 25 kvæg”.

Følgende husmænd i Bisserup som ingen jord har: Jørgen Jensen til Fyrendal, Samuel Jensen til Troldholm.

Nyrup bys husmænd som ingen jord har: Anders Nielsen til Fyrendal, Et hus tilhører Anders Frederiksen, sognepræst.

Nogle husmænd i Bisserup i Venslev sogn bruger Niels Sørensens vænge under Trolholm:

Et vænge sønden for Rasmus Jensens gård fæstes af Jens Andersen, Povl Larsen, Lars Nielsens enke, Ole Pedersen, Christen Pedersen, Jens Pedersen.

Findes og ved Nyrup By en Mark kaldt Nybyes Marken samt et lidet vænge som ligger under Fyrendal hovedgaards takst, men bliver efter måling udi gårdens marker og bliver målet, Jorden bruges af efterfølgende mænd i Nyrup, som den af Baron Fyring haver i fæste. Består af 59 agre.

Lille Kvelne Jumber: løber med enderne i sønder mod nord, vang ærtejord af rødler og sand beblandet, sås 2 år hviler 8 år.

Humber i førnævnte (Nyboe) mark, løber med enderne udi søndre af ås 7 agre: god agerjord af sort muld og med sand beblandet. Bruges i 2 år og hviler det 3.

Vang i førnævnte Nybyes Mark kaldet Nybyes Krog som under Fyrendal hovedgårds takst beligger, hvilken jord Mickel Nielsen Nyrup bruger.

Og en eng i denne mark spec. Takst som bruges af Ole Rasmussen, Mickel Nielsen, Gregers Pedersen, Niels Jensen, Niels Ibsen.

Markbogen over Skafterup:

Skafterup er i markbogen ved en fejl opstillet under Ørslev sogn. Den 30.maj 1682 indledes landmålingen i Skafterup i de 3 marker: Rugmarken kaldet Sønder Marken, bygmarken kaldet Høys Marken og fælleden kaldet Mellemmarken, af hvilke en hviler hver 3de år.

Målingen begyndes i Rugmarken på Wenges Ager Ås med 32 agre.

Ud over Wenges Ager Ås: sort muldrig rugjord, Hans Christensens Holm 9 agre sand og lerjord, Sandholm Ås 10 agre sort muldrig jord nævnes blandt andet Tyre Humper, Stenkiste Åsen, Eløff Ås, Presteholmen.

Efter opmålingen af Høys Marken opstilles gårdenes udbytte af hø (”godt hø og mosefoder”). De 18 gårde er alle sat til 1½ læs ”got høe” og 1 læs ”mosefoer”. Der høstes også hø på Mellemmarken (fælleden): Udbyttet her er mellem 1½ til 2 læs godt hø og ½ til 1½ mosefoder.       

I Bygmarken eller Høys Marken findes blandt andet Flackemands Agre, Flødhøy Åsen, Svinehøj Åsen, Kirseber Agre. I Mellemmarken er der navne så som: Byagre, Storcke Agers, Stenkiste Agre Ås, Øslekiers Ås, Stesholms Ås.

Der nævnes ingen husmænd. f stednavne i øvrigt kan nævnes: Møllemarken, Heslemarken (eller Skovmarken) og Liungmarken i Tornemark. Under Fyrendal Hovedgård finder man bl. a. Liungevangen (bygmarken) med Nybye Mark, Møllermarken (rugmarken) og Skou Mark (fælled).

Modelbogen for de 3 landsbyer:

Oplysningerne fra markbogen opstilles i skemaer med udgangspunkt i den enkelte gårdfæsters brug af de 3 vange. Ved vangene anføres vurderingen af “jordens godhed”, areal i kvadratalen, hvor mange læs hø han kan høste i vangene af godt hø og “mosefoder” og antallet af høveder, han har græsning til.

Til slut foretages ud fra gårdens udsæd og sædejordens kvalitet (fordelt på 4 sorter), en beregning af gårdens nye hartkorn med fradrag for evt. hø mangel og manglende græsning samt reduktion efter decisionen af 14/1 1686.  Såvel det nye som det gamle hartkorn angives.  Tilsvarende hartkornsberegning er foretaget for landgildehuse med jord. 

Fæstebonden Oluf Mortensen i Bisserup sættes i den gamle matrikel til hartkorn 4420. I den nye matricule er gårdens hartkorn reduceret til 3432. Han kan årlig høste 7 læs hø hvor de 3½ er mosefoder og har 1 1/8 høvede på græs. Hø og græsning er omregnet til hartkorn 0225 og er indregnet i Oluf Mortensens samlede hartkorn. Samlet har han fået en nedgang i hartkornet hvilket også betyder en nedgang hans landgilde.

Der er omkring år 1684 15 gårde i Bisserup og 3 husmandssteder som tælles med under gårdene så gårdlisten går fra 1 til 18. Af husmænd i Bisserup er der yderligere 5 under Fyrendal, hvoraf de 3 har lidt jord 1-2 skæpper, og endelig er der 7 husmænd under Trolholm, heraf de 5 med jord under 4 fjerdingkar og 2 helt uden. Gårdenes hartkorn ligger mellem 1600 og 5000.

I Nyrup er antallet af gårde 8. Ingen husmænd er nævnt. Gårdenes hartkorn ligger mellem 2012 og 6711. I dette tal indgår den del af Nyboe-marken 5 af bønderne har fæstet.

I Skafterup er antallet af gårde 18 og deres hartkorn ligger mellem 4112 og 6501. Interessant her er at alle gårdene i den gamle matricul er sat til 7502. Det kunne tydes som gårdene har fået en pænt nedslag dermed også i landgilden. Der nævnes 6 husmænd i Skafterup heraf kun 1 med lidt jord (2 skæpper) og endnu 1 som har lidt høslæt (1 læs godt hø) på en lille eng og derfor ansættes til hartkorn af 2 fjerdingkar.

Hovedgårdene:

• Fyrendal: hartkorn 80 521
• Snedinge: hartkorn 68 532 og 59 svins olden
• Trolholm: hartkorn 55 732 og 393 svins olden, svarende til 16 200.

I 1662-matriklen ⁵⁵ opstilles 15 gårde, alle under Fyrendal sogn. (Det var kun husene på Holsteinborgvejen der var under Venslev sogn.) Af de 15 gårde svarer de 8 landgilde til Fyrendal hovedgård, 6 gårde svarer til Trolholm og 1 gård er under præsten i Kvislemark:

Bisserup (fortsat):

Svarer landgilde til Fyrendal hovedgård:

• Jens Ibsen
• Oluf Mortensen
• Morten Jensen
• Rasmus Hansen
• Morten Lauritsen
• Morits Jensen
• Christen Justesen                                                      
• Bertel Jensen

Svarer landgilde til sognepræsten i Kvislemark

• Morten Nielsen

Svarer landgilde til Trolholm:

• Jens Mortensen                                                                  
• Ingvar Jensen                                                                         
• Peder Olufsen
• Jens Jensen                                                                 
• Jens Olufsen
• Ole Jensen

Matriklen af 1662 nævner derudover også husmændene i Bisserup:

Under Venslev sogn på Holsteinborgvejen bor:

• Laurits skomager
• Jacob Hemmingsen – ingen landgilde
• Baltsar Mortensen murermester
• Peder Christensen
• Simmermand
• Jacob Hansen
• Rasmus Nielsen
• Birgitte Engels
• Peder Christensen i et aftægtshus

Under Fyrendal sogn:

• Oluf Rasmussen: penge                                                                                    
• Jens Rasmussen: 1 agerdag                                                                             
• Jens fisker: 1 agerdag til Vindinge af jord til Ørslev kirke                           
• Rasmus Pedersen til Vindinge                                                                         
• Christen smed til Trolholm
• Niels kræmmer
• Jørgen Ibsen

Sammenholdes den endelige matrikel af 1688 med Holsteinborg Grevskabs første jordebog, dateret 1723, vil det se sådan ud:

Som det ses, er antallet af gårde i Bisserup i 1723 på 14 mens der i matriklen var 15.  Sognepræsten Søren Frederiksens jord er forsvundet. Sognepræsten selv døde 6-6-1687 og i markbogen til matriklen omtales hans jord omtalt som ”øde jord der bruges af bønderne i Bisserup” ⁵⁶. I matriklerne 1662 og 1664 står Morten Nielsen som fæster af jorden mens modelbogen til matriklen og den endelige matrikel af 1688 fortsat angiver Anders Frederiksen som ejer til jorden. Da jorden ikke nævnes efter 1688, kan det antages at denne permanent er blevet en indlagt under bøndernes jorde.

De 2 husmandssteder nr. 6 og nr. 8 i matriklen bliver ikke opstillet blandt bønderne i jordebøgerne. Der er tale om store husmandssteder på henholdsvis 1401 og 1510 hartkorn som i jordebøgerne bliver opstillet i forlængelse af Fyrendal hovedgårds besiddelser og under hovedgårdstaksten. De 2 steder er dog fritaget for landgilde da de er boliger for folk med særlig tilknytning til godset. Fra midt i 1700-tallet og frem til ca. 1790 havde skovfoged i Bisserup Christian Friedrich Jensen begge steder.

Husmandsstedet nr. 12 i matriklen som gav landgilde til Ørslev kirke nedlægges i tidsrummet fra 1688 til 1723 og dets jord bliver lagt under gård nr. 3 i jordebogen af 1723.

Ekskurs: Jordebog

1. Her opstilles de 3 hovedgårdes takster altså det privilegerede, afgiftsfrie hartkorn hvor der under Fyrendal Hovedgård er lagt 9 bøndergårde og huse. I Bisserup er 2 husmandssteder (a 1401 og 1510) og i Nyrup 3 gårde (a 2310, 2012 og 2120) under hovedgårdstakst.
2. Opstilles fordelt på Kongetiende (tidligere bispetiende) og Kirketiende. Tiende udgjorde som navnet antyder 1/10 af produktionen.
3. Bøndergodsets hartkorn efter Matriculen er matriklens hartkornansættelse pr. fæstegård ordnet efter landsby og sogn.
4. Det afgiftspligtige (kontribuerende) hartkorn som oftest var nedjusteret i forhold til matriklens hartkorn.
5. Landgildet var betalinger i form af penge og eller naturalier
6. Godsets samlede hartkornsaldo.

Jordebøgerne oplyser som nævnt fæstegårdenes hartkorn sådan som Matriklen af 1688 har udregnet den i 1. kolonne og derefter det beregnede kontribuerende hartkorn i 2. kolonne. Hartkornet opgøres i tønder-skæpper-fjerdingkar-album (1 tønde=8 skæpper=32 fjerdingkar= 96 album):

På den efterfølgende side i jordebogen opgøres det årlige landgilde:

Landgilden kunne som i eksemplet ovenfor bestå af: penge (oftest husmænd), mel (mølleren f.eks. betalte mølleren i Rude i 1723 en landgilde på 20 tønder, 5 fjerding mel), rug, byg, havre, lam, gæs, høns, æg og smør).

Nyrup

Om Nyrups tidligste historie er der ingen større viden. Landsbyen nævnes i året 1357 i forbindelse med at St. Peders klosteret i Næstved mageskifter ”gods i Nyrup og Bisserup til ridderen Fikke Moltke mod gods i Feerslev” ⁵⁷. Fikke Moltke ejede også Skafterup (se dér) og i 1387 får han overdraget Saltø gods i forlening af Kong Oluf. Via arv og giftermål kommer Nyrup på Gøye-slægtens hænder.

Landsbyen nævnes i godsbesidderen Eline Gøyes jordebog fra 1552 ⁵⁸ som en del af arven efter moderen Mette Albrechtsdatter. Eline Gøye var datter af Rigets Hofmester Mogens Gøye og Mette Albrechtsdatter Bydelsbak og dermed halvsøster til Herluf Trolles kone Birgitte Gøye. Eline Gøye var en af tidens største godsbesiddere og ejede alene af større hovedgårde 15 stk. blandt andre Gunderslevholm fra 1498. Den nævnte jordebog angiver 8 gårdbeboere i Nyrup, hvoraf de to deler en gård (ud for deres navne er der skrevet henholdsvis et ”a” og et ”b”).

Under ”Register paa Breffue som lyde paa Gundersløff holm och the godtz, der tilligger” er der ud for datoen den 28. juli 1483 nævnt 7 gårde i Nyrup som er tildømt Anders Lunges arvinger og som Bunde Duue havde pantsat ⁵⁹ (se videre under Skafterup).

Den 14. februar 1562 meddeles det i et åbent brev fra Kancelliet. At Jens Ulfstandt, kongelig embedsmand på Saltø, ” herefter maa have alt Kronens Gods i Togxsvere med Møllen smstds. under Solthe Len til Gengæld for, at han har opladt Kronen den aarlige Rente, som han havde af Braade Len, Sterfvit (Sterrede) og Raade (Rude) samt af Solthe Gods i Nyrup og Bisserup med Nyrups Skov, hvilket han var forlenet med paa Livstid”⁶⁰. Kong Frederik II. får herved frigjort det gods som han dagen efter bruger i et mageskifte med Niels Trolle:

”Ved et mageskifte mellem Niels Trolle og Kronen får Niels Trolle i Sælland, Flackebiergis H., Ørsløf S. Braade Hovedgaard (Holsteinborg), Braade By 4 Gårde, i Ørsløf 3 Gårde, Olstrupsgaard, i Raade 4 Gårde., i Sterfvede 2 Gårde, i Luderup 5 Gårde, i Bisserup 3 Gårde, som laa til Solte Slot, og 1 Gård. sammesteds., som Kongen fik til Magelæg af Hr. Herlof Trolle til Herlofsholm; Flackebiergis Herred i Bindsløf 1 Gård, i Nyrop 2 Gårde, den ene udlagt til Kronen af Hr. Herlof Trolle, den anden kommen fra Solte Slot, Herligheden af 2 Kirkegaarde, den ene i Sterfvede, den anden i Raade, … ⁶¹

Frederik II får til gengæld forskelligt gods i Nordsjælland. For Nyrup indebar denne transaktion altså at 2 gårde i byen kom under Trolholm i 1562.

Som nævnt under omtalen af Gunde Rosenkrantz på Vindinge indlægger denne 1 gård i Nyrup under hovedgården i 1649 og senere nedlægger han 5 gårde i Nybye ved Nyrup og inddrager jordene under hovedgården. Mens landsbyen Vindinge har ligget syd for hovedgården og kirken må disse 5 gårde have ligget tættere på Nyrup. I Christian Vs Markbøger som dannede basis for kongens matrikel af 1688, står der følgende om Nybye:

”Findes og ved Nyrup by en Mark kaldet Nyebyes Marken samt et lidet vænge som ligger under Fyrendals Hovesgaards Taxt men efter måling … Jorden bruges af… mænd i Nyrup, som den af Baron Fyring havde i fæste. Består af 59? agre” ⁶². Disse agre er fordelt mellem disse fæstebønder i Nyrup på denne måde:

• Niels Ibsen (1,15,20,22,26,31,34,44,54,59
• Niels Jensen (2, 6,14,19,25,30,38,43,48,53,58
• Gregers Pedersen (3,13,18,24,29,33,37,42,47,52,57
• Mickel Nielsen (4,9,12,17,23,28, 36,41,46,51,56,
• Oluf Rasmussen (5,10,16,27,32,35,40,45,50,55,
• Anders Ibsen (39, 49
• står tom (7,11,21
• bruges af Jens Pedersen (8,

-senere i markbogen ⁶³ omtales et vænge “i vænge i førnævnte Nyebyes Mark, kaldet Nybyes Krog som er under Fyrendal Hovedgårds taxt beliggende, hvilken jord Michael Nielsen Nyrup bruger”. Også i jordebøgerne refereres der til lokaliteten Nyebye, således står der i jordebogen af 1723: “Det hartkorn som under det navn Nybyes Wraae fæster og 5 gårde i Nyrup og ikke udi matriculens beløb er incorporeret med fra hovmarken i gamle tider naturligt til bønderne udlagt og således af forrige ejere ført til hartkorn under hver efter bøndernes contributioner og nr.” ⁶⁴.

Med Christian 5. matrikelarbejde blev hele landet minutiøst opmålt ved jord-rebning og jordens beskaffenhed og anslåede bonitet blev bogført. Med dette arbejde åbenbaredes også hvem der boede i de enkelte landsbyer, på gårdene og i husene. I Matriklen af 1662 som er et af forarbejderne til den store matrikel er der nævnt 8 gårdmænd i Nyrup hvoraf de 6 er under Vindinge hovedgård (Fyrendal) og de 2 under Trolholm. Derudover er der 3 husmænd: 1 under Vindinge og 2 under sognepræsten ⁶⁵.

I 1688-1691 lå Christian 5, Matrikel færdig og blev i tiden fremefter indarbejdet i de jordebøger som godserne var pligtige at føre.

Beboerne i Nyrup by var ifølge Christian 5. Matrikel 1688 ⁶⁶:

1. Oluf Rasmussen 3622 under Fyrendal
2. Michael Nielsen 6711 under Fyrendal
3. Niels Ibsen 3430 under Fyrendal
4. Anders Ibsen 2732 under Trolholm (var ved Matriklen af 1662 indehavet af sognepræsten Christen Frederiksen)
5. Gregers Pedersen 2310 under Fyrendal hovedgårds takst
6. Jens Nielsen 2012 under Fyrendal hovedgårds takst
7. Niels Jensen 2130 under Fyrendal hovedgårds takst
8. Jens Pedersen 1720 under Trolholm

Sammenstilles matriklens gårde med gårdene i Holsteinborgs første jordebog fra 1723 vil det således ud:

Som det fremgår, er det gårdmændene på gård nr. 1, 3, 7 og 8 som deler hartkornet a 1400 af Nybye Wraae. Michael Jensen på gård nr. 2 har en anden del af hovmarken på 6711. Det er sandsynligvis den jord som ovenfor omtales som et vænge kaldet Nybye Krog og Hovmarks Wraae ⁶⁷. I jordebogen er det blot betegnet ”hovmarks Wraae”).  Allerede 1723 forsvinder nr. 8 og fæsteren dér rykker til nr. 5 hvor Gregers Pedersen er død.

Gårdene i Nyrup hører under Fyrendal og mens flertallet af gårdene gør hoveri til Fyrendal hovedgård er gårdene nr. 5, 6 og 7 hoveribundne til Holsteinborg. Dette skyldtes at de 3 Nyrup-bønder har kortere vej til Holsteinborg end de 6 bønder i Tornemark og Benslev som er under Holsteinborg hovedgård. Disse bønder skal i stedet gøre hoveri til Fyrendal hovedgård.

Antallet af gårde i Nyrup er 7 indtil begyndelsen af 1780erne hvor gårdene nr.5 og 6 nedlægges og hvor de første forberedelser til udskiftning og udflytning er indledt. Også mensaljorden i Nyrup blev lagt til hovedgården. Dette skete i 1787 hvor sognepræsten og greven en aftale hvorefter greven overtog mensaljord af hartkorn 6512 af Nyrup Bys marker mod at sognepræsten fik 1 Rigsdaler af hver tønde hartkorn ⁶⁸ . Også den ovenfor nævnte med udveksling af hartkorn og bønder mellem Holstenborg og Fyrendal blev ophævet ⁶⁹.

Ordningen med udlån af Nyebye Wraae ophører 1787 hvor wraaen inddrages direkte under hovedgårdsmarken. De nu 5 gårde får tildelt jorden fra en nedlagt gård i Skafterup på hartkorn 4520. I samme forbindelse er alle gårdene i Nyrup blevet ligestillet i hartkorn. Gårdenes historie er i korte træk:

Gårdene i Nyrup 1723 til ca. 1930

De anførte årstal refererer I de fleste tilfælde til fæste-år ellers for jordebøgernes tidligste omtale af bonden. Gårdenes numre er som angivet i jordebøgerne. Matrikelnumre er anført omtrentlig hvor disse første gang bruges i jordebøgerne.

Som ovenfor nævnt ophører udlejen af Nyebye Wraae i 1787. Forvalter Lange på Fyrendal havde bedt om i Birkeretten at få undersøgt og registreret de historiske og juridiske omstændigheder der var forbundet med denne udleje af Nyebye Wraae. Birkerettens behandling af spørgsmålet begyndte den 21. oktober 1785. Kortet nedenfor angiver grænsen mellem Fyrendal hovedgård og Nyrup ⁷¹:

Ekskurs: Nyebye Wraae og Hovmarks wraae ved Nyrup

Rude Birkeret den 21. oktober 1785:

Forvalter Lange havde meddelt Birkeretten at formålet med hans henvendelse var på hans højgrevelige herskabs vegne “at registrere et tingsvidne til sit høje herskabs oplysning uden dermed i nogen måde at søge nogen prejudiceret, hvorvidt Fyrendal har for herregårdstakst i ager og eng på Nyrup bys marker” ⁷². Til dette formål havde forvalteren indkaldt disse vidner: skovfoged Christian Friedrich og Gert Frandsen fra Bisserup, Jens Pedersen, Anders Nielsen, Peder Jensen og Lars Nielsen fra Nyrup. Disse vidner blev af Retten formanet “til sandheds udsigende”. Skovfoged Christian Friedrich kunne som 1. vidne efter at have aflagt sin“ed med oprakte fingre efter loven”⁷³, fortælle følgende: Han var født i Bisserup og er 63 år gammel. Han er nok kendt udi Nyrup bys marker men kender ikke Ås navnet, ved en som kaldes Nyebye wraa som nok den holm som ligger ved siden af skovgærdslet til hovmarken og grænser til Tornemarks skov. Vidnet har hørt af hans fader og andre oldgamle mænd at den så kaldte Nybye wraa samt den holm som ligger ved siden af skovgærdslet til hovmarken og grænser til Tornemarks skov er af Fyrendal hovedgårdstaksten, herhos videre har han og hørt tale at den skovås der kaldes Degnesletten og grænser nær på Nybye som ligeledes skal være af Fyrendal hovedgårds taksters jorde. Han mente endvidere at de nævnte var pålignede undtagen den ene ås som kaldtes Degnesletten som han ikke vidste så meget om. Videre forklarede han at han ikke ved om Fyrendal har modtaget noget vederlag for disse jorde men at “Holsteinborgs forvalter har betalt til Fyrendals forvalter skatter, landgilde og hoveripenge etc. For de bønder i Nyrup der har haft anmeldte hovedgårdstakst i brug”. Og derudover sagde han at han “har ladet sig fortælle at de i olden tider skal have været en by som skal have stået i Fyrendal mellem Nyebye wraa og Fyrendals hovmark, denne bys bønder skal være indlagt under hovedgården og dertil skulle de før ommeldte jorde have hørt, men er blevet foreliggende uindtaget og bliver afbetjent af Nyrup bys beboere”.

Som næste vidne kom Gert Frandsen som efter aflagt ed kunne melde at han var født i Nyrup for 84 år siden og kender alle Nyrup bys marker og åse ved navn. Han bekræftede det skovfogeden havde sagt og kunne supplere med at indkredse Nybye Wraaes beliggenhed som en holm “der ligger ved siden af skovgærdslet der grænser til hovmarken og grænser til Tornemarks skov, samt Degnesletten”; at der har været 4 bønder i Nyrup som har gjort brug af wraaen og “efter hans viden har forvalteren på Holsteinborg altid betalt til Fyrendals forvalter skatter, landgilde og hoveripenge etc. af foran meldte hovedgårds jord”.

Derefter aflagde gl. Jens Pedersen ed og vidnede at han var 44 år gammel, født i Bisserup , havde været gårdmand i Nyrup i 19 år men nu boede som husmand i byen ⁷⁴. Han kendte Nyrup bys jorde og åse med navn og beliggenhed og kunne bekræfte de foregående vidneudsagn.

Det 4. vidne var gårdmand Anders Nielsen i Nyrup som sagde han var 40 år gammel og født i Tornemark. Han havde været gårdmand i Nyrup i 20 år. Han kunne bekrafte hvad der tidligere var blevet sagt.

Forvalter Lange erklærede at han havde fået nok oplysning og afmeldte derfor de sidste vidner. Han bad sagen udsat til den 28. oktober 1785 hvor han ville forelægge Retten nogle dokumenter. På dette retsmøde:

Mødte veldædige hr. forvalter Lange og i kontinuation af det hos inden Retten forrige tægtedag passerede til sagens oplysning, lod fremlægge en ekstrakt af grevskabet Holsteinborgs fæsteprotokol som af den for samme dag værende befindne apporterede jordebog, tillige kopi af forvalter Palle Lorentzens givne kvittering for hoveripenge og videre fra Holsteinborg betalt til Fyrendals gods for den under Fyrendal tilhørende hovedgårdstakst som på Nyrups marker er beliggende, tillige med den kopi af det høj-kongelige Amtskammers skrivelse af 17. august 1723 som bevidnes af førbemeldte Amtskammer under 16. august 1723 har modtaget jordebog over førte grevskabets hartkorn og underliggender, hvilke benævnte ekstrakt hr. Lange ærbødigst bad Retten konferere såvel med fæsteprotokollen, jordebogen, forvalter Lorentzens originale kvittering samt det højkongelige Amtskammers skrivelser, hvilke originale dokumenter til denne konference blev vedlagt og når dette var skete bedes og med påtegning at førnævnte og med ekstrakten stemmer ligelydende rigtig, tilbage leveres og ekstrakten bedes derefter påtegnet og akten indlemmet, da det bliver forsvarligt, at Retten bevidner tillige indbragte om ekstraktens rigtighed med originalerne.

Retten modtog den vedlagte ekstrakt, konfererede den med de førnævnte originaler hvormed den befandtes i alt enslydende; hvorefter fæsteprotokollen, jordebogen, forvalter Lorentzens originale kvittering samt det højkongelige Amtskammers originale skrivelse bliver påtegnet af Retten at være forsvarlig og de med herværende hr. forvalter Lange tilbage leveres. Ekstrakten blev derefter påtegnet for at indlemmes i akten. Videre fremlagde hr. Lange Amtstuens attest om Nyrup bys hartkorn der årlig kontribueres som Fyrendal Hovedgårdstakst ført behørig på forordnet papir var afskrevet, begæredes konfereret og påtegnet til aktens indlemmelse, hvilke originaler hr. forvalter Lange tilbageleveret. Retten modtog den på behørig stemplet papir afskrevne attest, og påtegnede den for at indlemmes i akten efter at den var befunden med konference at den var enslydende med originalen, den blev påtegnet at være forevist og til hr. forvalter Lange tilbage leveret.

Hr. forvalter Lange holdt videre oplysning u fornøden siden han haver efterretning nok for, at Fyrendal har 6 td. 5 sk.1 fk. 2alb. fri hovedgårdstakst på Nyrup bys mark derved at følge de vedlagte dokumenter med vidnernes med sigende og forklaring mere end nok kan erholdes; den årsag var han det passerede in forma og som tingsvidne begæredes beskreven meddelt. Retten indvilligede den givne begæring så x mellem  x  den så tilladt tingsvidnet ført.

Forvalter Langes aktion på grevskabets vegne beredte vejen for inddragelse af den udlånte jord Som tidligere nævnt blev denne udlånte jord til de 4 gårde i Nyrup bragt til ophør i 1787.

Det henstår dog fortsat i det uvisse om Nybye havde været kun en betegnelse for den del af Fyrendals hovmark som grænsede optil Nyrups by eller om der også en gang har ligget en bebyggelse eller by på disse jorde. Den samme Gunde Rosenkrantz på Vindinge som nedlagde landsbyen Vindinge havde angiveligt også nedlagt 5 gårde i Nybye. Såfremt dette er foregået skulle der have eksisteret en bebyggelse nord for Nyrup med 5 gårde og ved navn Nybye. Dette har dog ikke kunnet verificeres.

Mens Nybye Wraae med videre forsvandt ud af historien blev en rest dog hængene nogle år endnu nemlig Nybyehuset.

Nybyehuset omtales første gang da Peder Jørgensen fæster huset den 7. juli 1719. Fæstebrevet er ganske kort og nævner ingen specielle forhold. Peder Jørgensen har huset frem til sin død i 1747 hvor huset overtages af Christen Jørgensen og i hans fæstebrev af 19. januar 1747 står følgende:

Så er og videre aftalt at han skal have grundig opsigt med leddet ind til Nybyemarken og holde det lukket ej alene for fremmede kreaturer men end og opholde sig til stede, om nogen skulle ved dag eller nat ville gøre skade på samme og kører der igennem med skyldig vogn eller læs som de kunne have stjålet., alt under dette fæstes forbrydelse om Christen Jørgensen måtte se igennem fingre med slig ⁷⁵.

Nybyehuset fungerer fortsat som ledvogterhus da ungkarl og landsoldat Hans Rasmussen fra Tornemark den 20. marts 1781 overtager fæstet. Huset har nu fået tillagt gårdens hovmarks tillagte jord i Nyrup mark og denne jord, hus og have pladsmå Hans Rasmussen nyde, bruge, bebo og til fæste erholde på følgende konditioner:

1. at han med leddet og gærdet ved hovmarken fra sin side altid har tilbørlig opsigt holder sig for leddet at noget pågår skoven uden tilladelse herfra
2. at han i indfæstning betaler 1 rsd. 2 mark som måtte eragtes herskabet at beregnes til indtægt
3. skulle herskabet siden finde det for godt at ville benytte sig af huset til beboelse for jagtbetjente eller andre betales han andet, da skal fæsteren være forpligtet til at kvitte huset imod at han tilbagegives den halve indfæstning som fratrækkes når han igen får et andet hus på godset⁷⁶.

Hans Rasmussen fraflytter Nybyehuset den 30. maj 1782 da han har fået et andet hus i Hårslev. Nybyehuset overtages af skytten Johan Baltzer Werther.

Herefter kan huset og Werther følges i jordebøgerne frem til og med 1798 og i folketællingen for 1801 (under Fyrendal hovedgård). Nybyehuset som da har stået i mindst 100 år er sandsynligvis nedrevet eller måske i en ombygget udgave fået et andet navn.

Skytten Werthers nye hus hedder Jægersborg og nævnes blandt andet i jordebogen for 1817 under Fyrendal hovedgård hvor det nævnes at huset og Werther har en jordlod på Nyrup mark.

Huset lå på matriklen nr. 14 i Nyrup by hvortil der hørte et vænge i byen. Navnet Jægersborg bliver brugt om den jord der var lagt til huset. Jorden hørte under Fyrendal Hovedgård og det gør også de matrikelnumre der er sat på jordlodderne. I listen over huse med og uden jord under Fyrendal Hovedgård optræder navnet Jægersborg fra jordebogen i 1817 og frem til 1860 men bruges ikke i listen over huse og jorde i Nyrup by. Kirkebogen nævner dog ”Jægersborghuset ved Nyrup” i forbindelse med en fødsel hos gymnastiklærer Brothagen.

Jordebogen fra ca. 1810 oplyser at Jægersborg er fæstet af Werther med hartkorn 0212. Navnet Werther optræder også i forbindelse med gården M4 (udflyttet) hvor fæsteren Christen Madsens fæstebrev lyder på hartkorn 4530 samt 1/5 af ”Werthers jordlod”.

Werther lever frem til 1817 hvor kirkebogen melder at den 21, november 1817 er Balthazar Werther, førhen skytte i Nybyehuset død, 94 år gammel.

Skafterup

Ifølge Trap lå der i Skafterup en hovedgård i begyndelsen af 1300-tallet kaldt Skafttorpe gård ⁷⁷. I et brev af 4.maj 1322 pantsætter Clemens dictus Senæ (Klemens Sene) hr. Martinus dicto Baath (Morten Båd) sit gods i Skafterup ⁷⁸ og i 1365 tilhørte Skafterup hr. Fikke Moltke, Lensmand på Saltø, efter hvem den gik i arv til hr. Bonde Due og hr Anders Jacobsen Lunge ⁷⁹.

I et pantebrev ⁸⁰ af 9.juli 1419 udstedt af hovedgårdens ejer Bonde (Jensen) Due, ridder, erklærer han at skylde Anders Jacobsen Lunge i Egede (Jomfruens Egede), ridder, 400 engelske nobler. Som pant sætter han hovedgården Skafttorpe med Skafterup by og alle tilliggender med et større antal gårde, deriblandt 1 gård i Bisserup og 6 gårde i Nyrup. Hovedgården og landsbyen kommer herefter på Anders Jacobsens hænder. Anders Jacobsen Lunge var ridder og medlem af Rigsrådet og var en af tidens store godssamlere.

I 1421 overtages Skafterup m.v. af Anders Jacobsen Lunges brorsøn Niels Olufsen Lunge. Hovedgården Skafttorp mister sin hovedgårdsstatus og opsuges af de øvrige gårde i landsbyen.  Lunge-slægten har derefter landsbyen frem til 1490erne hvor Axel Lagesen Brok til Clausholm og Græse og gift med Ellen Ovesdatter Lunge, overtager. Ellen Ovesdatter Lunge havde blandt andet efter moderen Maren Tygesdatter Basse arvet Gunderslevholm. Parrets eneste arving datteren Pernille Axeldatter giftede sig med en anden stor jordejer Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak til Skjersø og Helsinge.

Eneste arving efter dem var datteren Mette Albrechtsdatter Bydelsbak (død 1515). Hun giftede sig i 1495 med Mogens Gøye (død 1544) hvorved landets største godssamling endte hos Gøyeslægten ⁸¹. En datter af dette ægtepar Eline Gøye (1510-1563) arvede bl.a. Gunderslevholm. I Eline Gøyes jordebog fra 1552 ⁸² fremgår hun med Gunderslevholm arvede samtlige 18 gårde i Skafterup, samtlige 8 gårde i Nyrup og 8 gårde i Bisserup.

Parrets datter Birgitte Gøye (ca.1511-1574) giftede sig i 1544 med Herluf Trolle (ca.1516-1565). I et mageskifte med Frederik 2. i 1560 fik de Skovkloster i Næstved (senere Herlufsholm), Næstved Mølle og et større antal fæstegårde. Kongen havde ønsket at lægge Trolle og Gøyes godser, blandt andet Hillerødsholm og Græse, til sine nordsjællandske besiddelser og dette ønske blev så opfyldt.

To år efter i 1562 indgik også Herlufs lillebror Niels Trolle i et mageskifte med kongen hvorved Niels Trolle fik Braade som blev omdøbt til Trolholm (senere Holsteinborg). Det er Niels Trolles barnebarn Niels Børgesen Trolle der i 1619 foranlediger at Skafterup kommer under Trolholm/Holsteinborg.

Det er Børge Trolles søn Niels Børgesen Trolle der i 1629 begærer Skafterup lagt under Trolholm mod blandt andet 13 gårde og huse i Sønderup i Reerslev sogn. I Niels Trolles begæring nævnes et antal på 13 gårde i Skafterup derunder 6 gårde som er ”liggende til Solte Slot” (Saltø), 2 gårde som Roskilde Kapitel har og 5 gårde som tilhører kongen. ”Dog skal de Hovedtræer paa Kronens Gaarde i Skaufterup, som er tjenlige til Skibsbygning, først afhugges og hvad der deraf er tjenligt til Skibsbygning, skal være Kongen følgagtigt, det andet kan blive paa Stedet”. Kongens kancelli godkender dette ⁸³.

I 1656 får Niels Trolle lov at lægge Skafterup ind under Snedinge Hovedgård hvorved Snedinge kunne få tilført den skov som var ved Skafterup:  ”NT har tilforhandlet sig Snedinge, som der kun er ringe skov til, i den mening, at der er skov nok til Trolholm, da at tage Skafterup med skoven og lægge den under Snedinge gårds takst, på det den altid kunne blive derved, og gården forsynes med skov, besynderlig..” ⁸⁴ At der også lå overvejelser om at undgå arvemæssige opsplitninger af godset fremgår af Niels Trolles videre argumentation: ” da det synes, at Skafterup, som er beliggende langt fra Trolholm, ikke kan blive ved denne gård i længden, når det kom til søskendeskifte. På det ingen tvistighed skal opkomme mellem Niels Trolles børn efter hans død, særdeles af værgerne for de umyndige, eftersom han ingen tvivl bærer om dem, som ingen værge behøver, har han i tide gjort en endelig slutning, at Skafterup skal ligge til Snedinge gård og under dens takst, med alle sine marker, enge, skove o.a., som er i htk. 150½ td., 1½ skp. Og 5/7 ottingkar. Desforuden ellers til Snedinge de 2 gårde i Ørslev og én i Regnemark, som er alle 19 td, 3½ skp. 1 ott. Htk., andrager i alt 170 td. 2 skp., 1 fjdg. Og 3/7 ott. Eftersom det er hans eget arvegods og nu skal gøres til købegods, som udlægges i stedet for købegods, gøres disse igen til arvegods, nemlig Tornemark 5, Bendslev 3, Sønderjellinge 1, Hyllested 1, Høve 2, Oreby 2, og 1 part af en ibid., alle 14 gårde og denne part 170 td. 2 skp., 1 fjdg. 3/7 ott., alt efter jordebog under hans egen hånd. Herpå begærer han kongelig konfirmation, at det efter hans død må være uforandret, efterdi han dermed intet andet har søgt end gårdenes vedligeholdelse og sine børns gavn ⁸⁵. Dateret 21. juli 1656 i København.

Kongens kancelli godkender dette den 1.juli 1656. Kancellibrevet indeholder en fortegnelse over Niels Trolles arvegods under Snedinge med blandt andet navnene på 18 fæstebønder i Skafterup og deres landgilde og naturalieafgifter. Derudover omfatter listen en husmand og smeden:

Bønderne i Skafterup i året 1656
Oluf Nielsen	Hans Christophersen	Hans Lauridsen
Peder Lauridsen	Peder Nielsen	Hans Christensen
Jens Sørensen	Mads Nielsen	Niels Christophersen
Søren Jensen	Oluf Nielsen	Laurids Pedersen
Unge Peder Lauridsen	Jens Hansen	Søren Rasmussen
Hans Andersen	Peder Lauridsen	Oluf Hansen
Husmand Oluf Christophersen	Smed: Christen smed

Fæstebonden Oluf Nielsens årlige landgilde omfatter: 2 ½ mk. landgilde, ½ pd. byg, 2 td. 2 skp. havre, ½ ott. 3 skålpd. smør, 1 lam, 1 gås, 2 par høns, 1 fodernødhold, 2 mk. 3 sk. Kopenge. Som det ses, var der dels tale om pengeafgifter og dels om naturalieafgifter. De 2½ mk. tilfaldt naturligvis godsejeren Trolle medens de såkaldte ”kopenge” var en afgift til kirken i princippet for leje af en ”jernko”. Oprindelsen til dette særegne arrangement lå tilbage i den katolske tid, hvor kirken blandt andet fik skænket køer som “sjælegave” der skulle lette den afdødes vej gennem skærsilden. Derfor var nogle af kirkens midler investeret i køer som så blev udlejet til fæstebønder. Lejeren forpligtede sig til når koen tabte i værdi at erstatte denne med en frisk ko. Dermed erhvervede den udlejede ko udødelighed. Den blev til en ”jernko”. Den kirkelige ko som fæstebonde Oluf Nielsen havde på stald krævede 2 mark og 3 skilling i afgift til kirken. Oluf Nielsen skulle dermed i alt betale 4 mark og 11 skilling. Der gik 16 skilling på en mark og 6 mark svarede til en rigsdaler. Det er vanskeligt at sige hvor belastende denne pengeafgift men set i forhold til priserne i samtiden ser det ikke sådan ud:  40 æg kostede 1 mark; 1 læs brænde kostede 16 skilling, 140 mursten kostede 1 rigsdaler og prisen på en okse lå på 8-13 rigsdaler. Med hensyn til naturalierne som skal udredes til godset, er en meget omtrentlig prissætning: ½ pund byg= 250g= ca. 1 rigsdaler; 2 tønder og 2 skæppe havre: ca. 2 rigsdaler; ½ ott. (7 kg.) og 3 skålpund (1,5 kg.: ca. 1 ½ rigsdaler; 1 lam= 1 rigsdaler; 1 gås=20 skilling og 2 høns= 15 skilling. Naturalieudgifter i alt: ca. 6 rigsdaler. Oluf Nielsen skulle med andre ord betale lidt over 10 rigsdaler i årlig landgilde. Han havde fået et nedslag i landgildeydelsen da han havde en af godsets okser på ”fodernødhold” – det vil sige foder vinteren over.

Christen smed skulle årligt betale 6 rigsdaler og husmanden Oluf Christophersen 1 tønde havre.

Oven i alt dette kom tiende til kirken.

Oluf Nielsens ydelser var nogenlunde repræsentative for landsbyen med små mængdevariationer i hvilke kornsorter, der skulle betales i. Det var værdien af hver gårds jordtilliggende med ager, eng, mose og småskov der lå til grund for landgildet og de øvrige afgifter.

Med Chr. Vs Matrikel⁸⁶ bliver bliver der kastet yderligere lys over Skafterups gårdes hartkorn og tilhørsforhold:

1. Hans Sørensen 5111 under Snedinge gård
2. Hans Pedersen 5150 under Snedinge
3. Jens Rasmussen 5112 under Snedinge
4. Peder Hansen 5330 under Snedinge
5. Hans Moritsen 6502 under Snedinge
6. Hans Hansen 5110 under Snedinge
7. Christopher Nielsen 5032 under Snedinge
8. Niels Pedersen 4432 under Snedinge
9. Jørgen Jensen 5120 under Snedinge
10. Niels Sørensen 5030 under Snedinge
11. Jens Jensen 5511 Olesen under Snedinge
12. Hans Sørensen fynbo 4500 under Snedinge
13. Oluf Hansen 5020 under Snedinge
14. Niels Hansen 5301 Basnæs
15. Morten Nielsen 5101 Basnæs
16. Hans Madsens enke 4122 Basnæs
17. Peder Nielsen 4500 Basnæs
18. Søren Jensen 5110 Basnæs

Om husmændene i Skafterup oplyser Matriklen:

1. Laurits Olesen af en liden hauge 0020 Basnæs
2. Jens Christensen ingen jord Snedinge
3. Oluf Pedersen ingen jord Snedinge
4. Hans Sørensen ingen jord Vindinge
5. Niels Mortensen ingen jord Vindinge
6. Niels Rasmussen ingen jord Vindinge

Sammenholdes Christian Vs Matrikel med Grevskabet Holsteinborgs jordebog af 1723, ses følgende:

Som det var tilfældet i Bisserup og Nyrup er gårdene relativ små i sammenligning med f. eks. Venslev hvor gårdene alle var over 6 tønder hartkorn og Tornemark i minimum var 7 tønder hartkorn.

Det lignede og modererede kontribuerende hartkorn var i Skafterup sat til 5220 i jordebogen 1723 og landgilden var på:

Byg	Havre	Lam	Gæs	Høns	Æg	Smør
4 td. 1 skp.	1 td. 1½ fjk.	1	1	2	1 snes	½ ott. (7 kg)

Med jordebøgerne kommer der også oplysninger om husmændene, smede og skoleholdere.

I 1723 er der 7 huse i Skafterup hvoraf kun ét har tillagt jord. Husene er beboet af:

1. Laurits Sørensen som har fæstet afdøde Anders Olsens hus året før den 20.oktober. Landgilde: 4 rigsdaler og 1 td. 1½ fj. havre
2. Anders Skrædder. Landgilde: 4 Rigsdaler og 1 td. 1½ fj. havre
3. Peder Skrædder som har en fjerding jord tilliggende. Landgilde: 4 rigsdaler og 1 td. 1½ fj. havre
4. Jep Pedersen. ”Giver ugedag i gangen” og 1 td. 1½ fj. Havre
5. Niels Pedersen. Landgilde: 4 rigsdaler og 1 td. 1½ fj. Havre
6. Skolemesteren. Fritaget for landgilde
7. Jens Jørgensen smed. Landgilde: 4 rigsdaler og 1 td. 1½ fj. Havre.

Gårdenes og husenes antal længer og fag fremgår af en synsforretning fra 1758 ⁸⁷ at der var 11 firlængede gårde og 7 trelængede gårde. Stuehusenes størrelse varierede fra 8 til 15 fag (ca. 14 meter til ca.26 meter). Husene havde 6 fag (ca.10 meter).

Historikeren Friedlev Skrubbeltrang har opgjort at bønderne i Skafterup med hensyn til formue og gæld lå gennemsnitlig  godt 20% under gennemsnittet for 11 sjællandske godser ⁸⁸.

Dette understøttes af Karen Schousbye undersøgelse af formueforholdene blandt bønderne under Holsteinborg gods i perioden 1750-1760, hvor hun finder at Skafterups bønder i forhold til en gennemsnitsformue på 170 rdl. hos godsets bønder som helhed, lå 25% under ⁸⁹.

Der er dermed grund til at antage at landsbyen Skafterup var relativ fattig og at fæstebønderne dér tilhørte det nedre lag af den sjællandske bondebefolkning.

Historikeren Martin T. H. Bork undersøgte på grundlag af skifteprotokol og synsforretning i Skafterup i årene 1723 til 1755 hvilken rolle materielle statussymboler havde blandt bønderne i byen: På den ene side var bønderne materielt ganske ens stillede. Deres gårde var enten tre- eller firelængede men ellers ens med hensyn til redskaber og hartkornsansættelse (5 Td. 2 Skæppe og 2 Fjerding) og øvrige fæsteforpligtelser. Også den relative fattigdom havde de til fælles: Med hensyn til formue såvel som gæld lå bønderne i Skafterup lå gennemsnitlig 20% under gennemsnittet for sjællandske bønder i almindelighed og endvidere lå de 25% under formuegennemsnittet for Holsteinborg gods fæstebønder. Skafterups gårde må derfor siges at høre blandt de fattigste. Alligevel varierede stuehusene på gårdene i størrelse fra 8 fag til 15 fag (14meter til 26 meter). Også antallet af registrerede genstande varierede fra 64 til 218 men det havde ingen sammenhæng med gårdenes størrelse: ”Faktisk havde de to mindste gårde med kun to beboede rum henholdsvis 92 og 100 genstande, mens den største gård med seks beboede rum til sammenligning kun havde 129 genstande” ⁹⁰.

På den anden side spillede andre forskelle som set med nutidsøjne er ubetydeligheder tilsyneladende en stor rolle med hensyn til status: Dét, der kunne give en gård status, var hjemmets udstyr af sengesteder, lagener, hovedpuder, hynder og kister. Konkret handlede det om antallet af sengesteder i stuen og om disse var lavet i fyr eller eg; antal lagener i stuen og om de var lavet af blårgarn eller hørgarn samt farve og mønstre; antallet af hovedpuder og materiale; antal hynder og materialet og endelig var der kisterne: her kunne det have betydning hvad de var lavet af, hvor mange der var, om de havde beslag/lås/nøgle og om der var kister både i kamre og stue. Bork konkluderer at bønderne trods de meget ensartede vilkår de levede under ”havde både vilje og evne til at adskille sig fra hinanden gennem bohavet. Det var små, men betydningsfulde, forskelle i indboet blandt Skafterups fæstegårdsfamilier. Forskellene tegner et billede af et differentieret samfund, hvor nogle var materielt bedre stillede end andre. De familier, som formåede det, ejede genstande som blev tillagt symbolværdi, og som blev sat frem i stuen til skue for besøgende. Jo mere, desto bedre” ⁹¹.

Den omtalte analyse omfattede som nævnt fæstegårde i Skafterup medio 1700-tallet medens landsbyfællesskabet endnu eksisterede. Medens antallet af gårde uændret var 18 blev antallet af huse øget fra de oprindelige 5 til 7 i 1700-tallets begyndelse, idet der blandt andet kom et gadehus på 3 fag (ca. 5 meter langt) med et rum til skole.

Det var den ny ejer på Holsteinborg grev Ulrik Adolf Holstein (1664-1737) der som storkansler var blevet inspireret hertil.  Medens greven var storkansler i årene 1721-1730, besluttede kong Christian den 6. at oprette de såkaldte Rytterskoler. Parallelt hermed stiftede greven lignende skoler i Spjellerup, Tornemark, Kvislemark, Ørslev, Hårslev og i Skafterup.

På mange andre områder forblev tilværelsen uændret i landsbyen. I det mindste frem mod de store reformer af landbruget i 1700-tallets slutning:

Indtil slutningen af 1700-tallet overstiger antallet af døde antallet af fødte. Den direkte årsag hertil er den store børnedødelighed hvor døde børn udgør over halvdelen af alle døde. Knap 75 % af de døde børn i perioden 1718 til 1796 døde før de fyldte 2 år. Årsagerne til den høje dødelighed især blandt børnene var den dårlige hygiejne, mangelfuld ernæring og befolkningstæthed.

Samtidig var tilværelsen domineret af det hårde og omfattende slid som hoveriet indebar. Fæstebonden skulle udover at udføre hoveriarbejde også stille med egne redskaber, heste (”spanddage”) og ekstra arbejdskraft i form af karle og egne børn (”gangdage”). De mange heste på fæstegårdene var ikke til eget brug men til hoveriarbejdet.

---

---

Noter

1. Erik Pontoppidan: Det danske Atlas, 1764, p 30 ↩︎
2. Forelæsning af C. A. Christensen på Københavns Universitet. Trykt i Historisk Tidsskrift, bind 14, række 1, i 1980 ↩︎
3. Niels Hybel: Middelalderlig godsadministration, 2003, p 276 (PDF) Middelalderlig godsadministration i Danmark | Nils Hybel – Academia.edu ↩︎
4. Klosteret oprettedes i 1135 af Roskildebispen Eskild og modtog ved stiftelsen og i årerne efterstore donationer i form af gårde, jord og privillegier. Blev ved Redormationen overtaget af kongen og senere af Herluf Trolle og Birgitte Gøie ↩︎
5. Johs. T. Christensen: Folket og dets jord, Aarbog for historisk samfund for Sorø Amt 1959 ↩︎
6. Danmarks Riges Breve ↩︎
7. Steen Thomsen: Dansk adel stamtavler, Dyre-slægten: Dyre [I] [II] – To dansk adelsslægter (danbbs.dk) ↩︎
8. Thomas Oldrup: Poul Jensen og hans selvbiografi fra ca. 1630, 2007, Koldingbogen www.koldingstadsarkiv.dk ↩︎
9. Danmarks Riges Breve ↩︎
10. Ernst Normand til Selsø, embedsmand på Koldingshus, var værge for Hans Ulrich Gyldenløve og bestyrerede Vindinge på hans vegne. I året 1633 overtog Ventzel Rotkirk, embedsmand på Antvortskov Slot værget og Vindinge. ↩︎
11. Danmarks Riges Breve ↩︎
12. Danmarks Riges Breve ↩︎
13. Danmarks Riges Breve ↩︎
14. Frits Jacobsen: Af Fyrendal Sogns historie, Slagelse 1934, p 24 ↩︎
15. ibid. p 27-28 ↩︎
16. Henrik Pedersen: De danske landbrug fremstillet paa grundlag af forarbejderne til Chr. Vs Matrikel 1688, p 32, København 1928 ↩︎
17. Titlen baron og greve blev indført ved kongens forordning i 1671 ↩︎
18. Richardt og Becker: Prospecter af danske Herregaarde, København 1851 ↩︎
19. Diplomatarium Danicum, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ↩︎
20. Richardt og Becker op. cit. ↩︎
21. Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold i uddrag, udgivet af Rigsarkivet 1885-2005 ↩︎
22. Kronens skøder på afhændet og erhvervet jordegods i Danmark fra Reformationen til nutiden, i uddrag udgine af Rigsarkivet 1891-1955 ↩︎
23. ibid. ↩︎
24. ibid ↩︎
25. ibid ↩︎
26. ibid ↩︎
27. Kancelliets brevbøger op cit ↩︎
28. Disse titler blev indført med Christian Vs forordning i 1671. Princippet var at havde man over 1000 tønder hartkorn kunne man blive lensbaron. Nytårsdag 1708 blev Baron Ulrich Adolph von Holstein ved et kongeligt patent optaget i den grevelige stand. ↩︎
29. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West: Danske Len, København 1916, p 152 ↩︎
30. Richardt og Becker: Fra Prospecter af danske Herregaarde, København 1851 ↩︎
31. ibid. ↩︎
32. P. Severinsen: Landsbyskolens tilblivelse, Sorø 1937 ↩︎
33. Jordebog 1723 Holsteinborg. De anvendte hartkornstal er de samme som i Christian Vs matrikels modelbøger. ↩︎
34. Tal baseret på Grevskabets første jordebøger ↩︎
35. Hartkornet er det det lignede og kontribuerende hartkorn, dvs. det hartkorn der bestemte landgilden ↩︎
36. Jordebogen 1723 Holsteinborg ↩︎
37. ibid. ↩︎
38. Saxo Grammaticus: Gesta Danorum. Danernes bedrifter, fordansket af N. F. S. Grundtvig, Kbh. 1924 ↩︎
39. Saxo op cit. p 94 ↩︎
40. S. M. Beyer (1741-1840) fungerede som sognepræst ved Eggeslevmagle kirke og udgav “En Antiqvarisk og Statistisk Typografhie over Egitzlefmagle Sogn og Vester Flakkebjerg Herreds Pastorater”, Slagelse 1820 ↩︎
41. S. M. Beyer op cit. p 107/108 ↩︎
42. Kancelliets brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold i uddrag. Rigsarkivet ↩︎
43. ibid. ↩︎
44. Arild Hvitfeld (1546-1609) blev sekretær i Kongens kancelli i 1569. Udnævnt til rektor på Herlufsholm i 1583 og blev rigskansler i 1686. Han var forfatter til det historiske værk: Danmark Riges Krønnike ↩︎
45. Erik Pontoppidan: Den danske atlas, bind 3, kap. 1, p 7, Kbh. 1764 ↩︎
46. 60 Karter over danske Provindser, paa meget faa nær alle af Joh. Meyer, copierede af Jac. Langebæk, Sydvestsjælland. Johannes Meyer 1606-1674 ↩︎
47. Diplomatarium Danicum, København, Rigsarkivet ↩︎
48. A. Thiset: Fru Eline Gøyes Jordebog med tilhørende Brevuddrag, Kbh. 1892 (ronlev.dk). Eline Gøye (1510-1563) ↩︎
49. Kancelliets breve, Rigsarkivet op cit. ↩︎
50. Kronens skøder op cit., Rigsarkivet ↩︎
51. Erik Plovpenning indførte i midten af det 13. århundrede en skal på plove. ↩︎
52. Hartkorn er “hårdt korn” forstået som rug og byg. Hartkornet blev opgjort i tønder: 1 tønde=8 skæpper= 32 fjerdingkar=96 album ↩︎
53. H. O. Nordlund: Matriklen og matrikelkortene som hjælpemidler ved lokalhistoriske undersøgelser, 1978, p 1-2 ↩︎
54. Henrik Pedersen: De danske landbrug fremstillet paa grundlag af forarbejderne til Christian Vs Matrikel 1988, Kbh. 1928 ↩︎
55. Matriklen af 1662, Rentekammeret, 311.79. Korsør Len, folio 346, 175/215, Rigsarkivet ↩︎
56. Med “øde” jord skal forstås jord uden bygninger. ↩︎
57. Danmarks Riges breve: 3. række, 5. bind: 1357-1360, Rigsarkivet ↩︎
58. Eline Gøyes Jordebog ved A. Thiset, p 306, København 1892. Jordebogen kan downloades på: Download bog: “Fru Eline Gøye’s Jordebog med tilhørende Brevuddrag”   af A. Thiset, 1892 (ronlev.dk) ↩︎
59. ibid. ↩︎
60. Danmark Riges breve den 14. februar 1562 op cit. ↩︎
61. Kronens skøder op cit. 15. februar 1562 ↩︎
62. Christian Vs Matrikel: Markbøger samt eng-,skov- og græsningstaksationer p 179-180. Rigsarkivet ↩︎
63. ibid. ↩︎
64. Jordebogen 1723 p 95, op. 51/61, Holsteinborg ↩︎
65. Matriklen af 1662, Rentekammeret; 311.79. Korsør Len, folio 278, Rigsarkivet ↩︎
66. Christian Vs Matrikel. Matrikelbøger 1688-1691, 1800: folio 74, Rigsarkivet ↩︎
67. Wraaen kan alternativt læses som Hofmands Wraae hvilket ikke giver nogen klar mening derfor er brugt Hovmarks Wraae ↩︎
68. Frits Jacobsen: Af Fyrendal sogns historie, Slagelse 1934 ↩︎
69. Om ophævelsen af denne ordning står i jordebogen for 1787, folio 3: er bemærket, at Fyrendal har ejet i Bisserup og Nyrup byer i Fyrendals sogn 40331 hartkorn og at Holsteinborg igen har ejet 8 bøndergårde i Tornemark og 3 i Hårslev af hartkorn 40110, hvilke gårde og hartkorn nu besluttet førhen udlagt ved snarest belejlighed og første nu henhører til Holsteinborg og sidste til Fyrendal og således hartkornet udlignet. ↩︎
70. Peter Jensen medbringer sin 1/6 af Nybye Wraae ↩︎
71. Kortet er fra Historiske Kort ↩︎
72. Justitsprotokol Holsteinborg Birketing ↩︎
73. Ed skal i følge Danske Lov, 1. bog, 13. kapitel, 1. artikel aflægges således: “Hvert Menniske, som vil svære nogen Eed, skal løfte tre Fingre, som ere: Tommelfingeren, Pægefingeren og den middelste Finger. Ved den første Finger, som er Tommelfingeren, forstaas Gud Fader, ved Pægefingeren Gud Søn, og ved den tredje Gud den Hellig Ånd“. ↩︎
74. Gl. Jens Pedersens gård blev nedlagt kort forud for retsmødet og han indflyttede i gårdens stuehus som husmand. Den 3. februar 1787 fik han fæstebrev på huset. ↩︎
75. Holsteinborg Gods. Fæstebreve og lejekontrakter, Fyrendal sogn, opslag 6/548 ↩︎
76. ibid. opslag 66/356 ↩︎
77. Trap Danmark ↩︎
78. Danmarks Riges Breve, 2. række, 8. bind 1318-1322 ↩︎
79. Trap Danmark ↩︎
80. Diplomatarium Danicum: København, Rigsarkivet ↩︎
81. I Niels Hybel: Middelalderlig godsadministration i Danmark er det anslået at Mette Albrechtsdatter ejede 710 gårde og at Mogens Gøye i 1500 ejede 1500 gårde. ↩︎
82. A. Thiset: Fru Eline Gøyes Jordebog med tilhørende brevuddrag, Kbh. 1892 ↩︎
83. Kancelliets Brevbøger Vedrørende Danmarks indre forhold i uddrag udgivne ved E. Marquard af Rigsarkivet. 1630-1632 København 1932, ss. 205, 331, 445 ↩︎
84. Kancelliets Brevbøger op cit. p 226-228 ↩︎
85. ibid. ↩︎
86. Rentekammeret, Christian V.s matrikel. Matrikelbøger (1688-1691), 1800: 37-45/84, Rigsarkivet ↩︎
87. Landsarkivet for Sjælland: Holsteinborg godsarkiv. Materiale til en godsbeskrivelse. ↩︎
88. Friedlev Skrubbeltrang: Husmænd og inderste. Studier over sjællandske landboforhold i perioden 1660-1800. København 1940, p 190 ↩︎
89. Karen Schoubye: Kistefæ. Opsparingens form og funktion hos 1700-årenes fæstebonde. Folk og kultur, 1981, p 40, note 20 ↩︎
90. Martin T. H. Bork:Materielle statussymboler hos sjællandske bønder i 1700-tallets første halvdel, Fortid og nutid, december 2002, p 286 ↩︎
91. ibid. p 295 ↩︎