Kirken i Roskilde var fra begyndelsen af middelalderen den store jordbesidder p\u00e5 Sj\u00e6lland. Almindeligvis er Roskildekirkens enorme godsbesiddelser forklaret ved donationer fra kongen og storm\u00e6nd. Dette kan ogs\u00e5 udm\u00e6rket forklare Domkirken og Kapitlets gods voksede fra ca. 330 i slutningen af 1000-tallet til 1300 g\u00e5rde i ved Reformationen 1536. Indt\u00e6gterne fra de 1300 g\u00e5rde gik groft sagt til at holde kirkens virksomhed i gang og afl\u00f8nne dens mange medarbejdere. <\/p>\n\n\n\n
Ved siden af Roskildekirkens godsm\u00e6ngde var Roskilde-bispens besiddelser der var p\u00e5 ca. 2600 g\u00e5rde.\u00a0 Dette gods kom i stort omfang bispens besiddelse l\u00e6nge f\u00f8r \u00e5r 1200.\u00a0 Hvor domkirken og kapitlets gods tilh\u00f8rte den kirkelige og \u00e5ndelige sf\u00e6re, var bispens gods af verdslig karakter. Forklaringen herp\u00e5 har udspring i det forhold, at Kong Knud den Store som opholdt sig i England, havde brug for et loyalt bagland hjemme i Danmark, hvorfor han overdrog bisperne og is\u00e6r Roskildebispen en stor del af magten over ledingssystemet. I dette ledingssystem p\u00e5hvilede ledingspligten alle landets frie m\u00e6nd. Hele landet var delt i distrikter er kaldtes skiben som skulle stille med skib og mandskab. Den enkelte skiben var inddelt i havne og hver havne stillede med en krigsm\u00e6ssigt udrustet mand. Der gik 20 til 40 havne til et skiben hvilket var det g\u00e6ngse antal p\u00e5 skibene. Roskildebispen kom herved til at spille en ledende rolle i det milit\u00e6re apparat ogs\u00e5 fremadrettet. I Pontoppidans Den danske atlas tales om at \u201dde i Roeskild oprettede en egen orden af s\u00f8-riddere\u201d1<\/a><\/sup><\/p>\n\n\n\n Alle jordejere i de forskellige herreder skulle bidrage til det milit\u00e6re med mandskab og med penge. Som byrderne blev stadig st\u00f8rre valgte de mindre selvejerb\u00f8nder is\u00e6r p\u00e5 Sj\u00e6lland deres selveje og blev f\u00e6stere under bispen. Middelalderforskeren C. A. Christensen har anf\u00f8rt at \u201dde bispelige hovedg\u00e5rde -curie principales \u2013 i 1370 havde et jordtilliggende, der i mange tilf\u00e6lde var v\u00e6sentligt st\u00f8rre end det, de samme g\u00e5rde havde if\u00f8lge matriklen 1682. Det drejer sig om s\u00e5 kendte storg\u00e5rde som Dragsholm, Gjorslev, T\u00f8ll\u00f8se, Sels\u00f8, Braade, Lekkende, Ellinge o.s.v.\u201d 2<\/a><\/sup><\/p>\n\n\n\n Flakkebjerg Herred kom s\u00e5ledes p\u00e5 et tidligt tidspunkt under Roskildekirken og i herredet var der fra midten af 1300-tallet frem til Reformationen i 1536 et Len under Roskildebisperne. Lenet hed Braade Len efter den borg og landsby der l\u00e5 p\u00e5 det sted, hvor Holsteinborg ligger i dag. \u00a0Til lenet l\u00e5 den n\u00e6rliggende hovedg\u00e5rd og landsby Snedinge og et stort antal landsbyer og f\u00e6steg\u00e5rde i \u00d8rslev og Venslev sogne. \u00a0Roskildebispen ejede er det ansl\u00e5et 3<\/a><\/sup> op mod 20% af de sj\u00e6llandske f\u00e6steg\u00e5rde og ejede ikke under 120 hoved- og brydeg\u00e5rde. Roskildebispen var i 1300-tallet rigere end en af danmarkshistoriens rigeste adelige godsejere, Mogens G\u00f8ye, der i 1536 ejede omkring 1500 bondeg\u00e5rde. Kun i 28% af de landsbyer som l\u00e5 under Roskildebispen l\u00e5 der en hovedg\u00e5rd. De fleste af disse hovedg\u00e5rde var bortforpagtede. I Vester Flakkebjerg Herred var Braade og Olstrup forpagtet bort, hvorimod Snedinge var under direkte administration.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 benediktinerklosteret \u201dSkovkloster\u201d i N\u00e6stved 4<\/a><\/sup> var blandt de store jordejere i Flakkebjerg herreder. Klosteret mageskiftede dets gods i Nyrup og Bisserup til Fikke Moltke gods i Freerslev i 1357 men havde fortsat g\u00e5rde i blandt andre Menstrup og Spjellerup.<\/p>\n\n\n\n Fra 1300-tallets sidste del og frem l\u00f8ber en godskoncentration hvor jorden samles p\u00e5 stadig f\u00e6rre hovedg\u00e5rde (brydeg\u00e5rdene forsvandt). Det var ikke alene hovedg\u00e5rde og brydeg\u00e5rde der blev nedlagt. Ogs\u00e5 hele landsbyer blev opslugt af godskoncentrationen.<\/p>\n\n\n\n I Vester Flakkebjerg Herred nedlagdes hovedg\u00e5rde i F\u00e5rdrup, Esholte, Tystofte Vollerup Oreby og Tranderup. I samme herred nedlagdes landsbyerne: Borreby i Magleby Sogn i 1556 til udvidelsen af hovedg\u00e5rden Borreby. Vrangstrup i Tj\u00e6reby sogn med 8 g\u00e5rde i 1638 til udvidelsen af Basn\u00e6s, der tidligere havde inddraget Bastn\u00e6s og Nyb\u00f8lle. Braade med 4 g\u00e5rde i Holsteinborg sogn i 1562 til Trolholm. Snedinge i Holsteinborg sogn med 8 g\u00e5rde i 1624 til Snedingegaards. Syllingegaard og Storkegaard i 1716 l\u00e6gges under Holsteinborg. Yderligere 4 landsbyer nedl\u00e6gges i herredet.<\/p>\n\n\n\n I \u00d8ster Flakkebjerg Herred nedlagdes hovedg\u00e5rde i Skafterup, Tystrup, Krummerup, Sneslev, Gunderslevlille, Vindstrup og Kyse.<\/p>\n\n\n\n I herredet forsvandt landsbyen Vindinge med 13 g\u00e5rde og jorden gik til oprettelsen af Vindingegaard (senere Fyrendal), Ormager i Krummerup sogn (her blev senere anlagt landsbyen Lystagertorp), Gunderslev med 4 g\u00e5rde i 1649 og Tokkerup med 11 g\u00e5rde i 1729 til udvidelse af Gundereslevholm. Harrested i Hyllinge sogn med 10 g\u00e5rde til udvidelse af Harrestedgaard og Kastrup med 6 g\u00e5rde l\u00e6gges under Kastrupgaard 5<\/a><\/sup><\/p>\n\n\n\n Blandt de hovedg\u00e5rde som ikke blev nedlagt, er Vindinge, Snedinge og Braade:<\/p>\n\n\n\n Den 1. ejer af Vindingegaard (1387-1413) var Didrik Skeel.\u00a0 Han n\u00e6vnes den 31-12-1387 i forbindelse med skiftet efter Iven Markmands afd\u00f8de hustru Ingerd 6<\/a><\/sup>. I f\u00f8lge Steen Thomsen 7<\/a><\/sup> var Skeel af den jyske gren af Dyresl\u00e6gten (ogs\u00e5 Lunge-sl\u00e6gten h\u00f8rte dertil) mens de der efterfulgte ham p\u00e5 Vindingegaard var af den sj\u00e6llandske gren som ogs\u00e5 bar navnet Dyre (andre kaldte sig Sosadel). Vindinge-linien udd\u00f8de i 1554 da Erik Christophersen Dyre d\u00f8de. Hans enke Sidsel Mauritsdatter Skave havde g\u00e5rden frem til 1592, hvorefter en sl\u00e6gtning Niels Andersen Dresselberg overtog.<\/p>\n\n\n\n S\u00f8nnen Vilhelm Dresselberg har g\u00e5rden 1595-1620 og det er ham der nedlagde landsbyen Vindinge og inddrog dens jorde under Vindingeg\u00e5rd. Beboerne blev flyttet til Tornemark. Pr\u00e6steg\u00e5rden og degnens g\u00e5rd blev dog ikke r\u00f8rt i f\u00f8rste omgang, hvilket givetvis skyldtes en gensidig forst\u00e5else mellem Dresselberg og pr\u00e6sten Poul Jensen 8<\/a><\/sup> . Det var Dresselberg der havde foranlediget udn\u00e6vnelsen af Poul Jensen Kolding til pr\u00e6st i Vindinge-Kvislemark den 23-10-1608, hvor han blev indtil 1622. Derefter blev han pr\u00e6st og forstander ved Herlufsholm. I Kancelliets brev af 14-2-1622 begrundes udn\u00e6vnelsen: \u201dDa Kongen har bragt i erfaring, at skolen p\u00e5 Herlufsholm skal v\u00e6re kommen meget til Agters p\u00e5 grund af forstandernes uagtsomhed, har Kongen bevilget, at M. Pofvel, sognepr\u00e6st i Vinding, m\u00e5 blive Guds Ords Tjener og Forstander p\u00e5 Herlufsholm” 9<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Det var ogs\u00e5 Vilhelm Dresselberg der opf\u00f8rte den nuv\u00e6rende herreg\u00e5rd. Han er f\u00f8dt i 1545 og en af de ejere af Vindinge der spiller en fremtr\u00e6dende rolle i statsadministrationen idet han f\u00f8r overtagelsen af Vindingegaard havde v\u00e6ret \u00e6rkedegn i Lund og senere som ejer af Vindingegaard blev udn\u00e6vnt til landsdommer p\u00e5 Sj\u00e6lland og i 1605 til lensmand i Ringsted Len. Vilhelm Dresselberg d\u00f8r i 1620.<\/p>\n\n\n\n Dresselbergerne havde Vindingegaard frem til 1632, hvor Christian IV k\u00f8bte g\u00e5rden til s\u00f8nnen Hans Ulrik Gyldenl\u00f8ve (1615-1645)10<\/a><\/sup>. Gyldenl\u00f8ve havde g\u00e5rden frem til sin d\u00f8d i 1645 og han s\u00f8ger i 1632 at udvide Vindinge i mageskifter med:<\/p>\n\n\n\n Hans Ulrik Gyldenl\u00f8ve brugte i \u00f8vrigt ikke megen tid p\u00e5 Vindinge og var mere optaget af det muntre hofliv. Han d\u00f8de som 30-\u00e5rig og efterf\u00f8lges 1645 af Gunde Rosenkrantz (1604-1675). Rosenkrantz bekl\u00e6dte flere offentlige embeder og var blandt andet landsdommer og fra 1653 medlem af rigsr\u00e5det. <\/p>\n\n\n\n P\u00e5 Vindinge f\u00e5r han fuldf\u00f8rt nedl\u00e6ggelsen af den gamle landsby, da pr\u00e6ste-og degnejordene blev mageskiftet med jorde i Kvislemark. I kancellimissivet af 27-6-1646 st\u00e5r der at \u201dGunde Rosenkrantzt Vindingeg\u00e5rd har andraget, at Vindingeg\u00e5rds pr\u00e6st har sin g\u00e5rds grund i ager, eng og skov til f\u00e6llig og fled med ham blandt hans enge, jorder og en del skov liggende til hans g\u00e5rd, ligesom ogs\u00e5 degnen sammesteds har nogle sk\u00e6pper s\u00e6d blandt Gunde Rosenkrantz marker til stor skade og hindring for, at han i mange m\u00e5der kan g\u00f8re sig sin g\u00e5rds grund s\u00e5 nyttig, som han ellers kunne. Gunde Rosenkrantz tilbyder uden for sit enem\u00e6rke at udl\u00e6gge pr\u00e6st og degn andre jorder, lige s\u00e5 gode i alle m\u00e5der og s\u00e5 belejligt, at pr\u00e6sten f\u00e5r en lige s\u00e5 god g\u00e5rd igen som den han nu besidder. Gunde Rosenkrantz har beg\u00e6ret befaling til adressaterne om at overv\u00e6re skiftet af g\u00e5rd og jord og at ligne og akkordere, at Rosenkrantz kan f\u00e5 pr\u00e6stens og degnens del i sine marker, og pr\u00e6st og degn derimod ske n\u00f8jagtig fyldest i Tormarck (Tornemark) eller, hvor ham bedst kan v\u00e6re belejligt. Da Rosenkrantz har jus patronatus til kirken, s\u00e5 kronen ingen rettighed tilholder sig i pr\u00e6steg\u00e5rden, skal de med kongelig fuldmagt overv\u00e6re mageskiftet, n\u00e5r det iv\u00e6rks\u00e6ttes, og ligne mellem Rosenkrantz, pr\u00e6st og degn<\/em>” 13<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n 1649 kommer yderligere 2 g\u00e5rde i Kvislemark og 1 g\u00e5rd i Nyrup under Vindinge og i 1650 erhverver han Jus patronatus til Kvislemark Kirke med kirkens tiende og dens \u00e5rlige landgilde af 4 b\u00f8nder. Gunde Rosenkrantz inddragelse af jord under hovedg\u00e5rden indebar ogs\u00e5 at 5 g\u00e5rde i Nybye blev nedlagt og deres jorde indlagt under hovedg\u00e5rden. I Frits Jacobsens bog om Fyrendal sogns historie skriver han:<\/p>\n\n\n\n \u201dI Danske Atlas\u201d st\u00e5r at han afbr\u00f8d 5 g\u00e5rde i \u201dNesbye\u201d og lagde deres jorde ind under Hovedg\u00e5rden, men i supplement til Danske Atlas anf\u00f8res 5 g\u00e5rde i Nybye (Nyrup) og der er mest sandsynlighed for denne opgivelses rigtighed\u201d<\/em>14<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Som det vil fremg\u00e5, optr\u00e6der lokaliteten Nybye gentagne gange i jordeb\u00f8gerne for Nyrup.<\/p>\n\n\n\n Den sidste Rosenkrantz p\u00e5 Vindingeg\u00e5rd var en bror til Gunde Rosenkrantz, J\u00f8rgen Rosenkrantz som havde g\u00e5rden 1660-1663. Han solgte Vindingeg\u00e5rd til Margrethe Fincke (1595-1665) som var enke efter borgmester i K\u00f8benhavn, dr. Med. J\u00f8rgen Fuiren. Dermed var Vindingeg\u00e5rd kommet i Fuirensl\u00e6gtens besiddelse. <\/p>\n\n\n\n Den sidste Fuiren p\u00e5 Vindinge hed Diderik Fuiren. Han samler yderligere gods og besidder if\u00f8lge en indsendt jordebog i alt 918 Tdr. og 4 Skp. hartkorn 15<\/a><\/sup>. Vindinges hartkorn udgjorde if\u00f8lge Chr. Vs matrikel af 1688:ca. 80 Tdr.Hartkorn16<\/a><\/sup>. Grundet hans og hans forg\u00e6ngeres godssamlinger samt Dirid Fuirens villige udl\u00e5n til Kongen oph\u00f8jes han til Friherre og Baron til Fuirendal 17<\/a><\/sup>. Herved forsvandt g\u00e5rdens gamle navn. Didrik Fuiren d\u00f8de uden arvinger i 1686, hvorfor herreg\u00e5rden tilfaldt kronen. Frederik 4. overdrog i 1700 Fuirendal til Ulrik Adolph Holstein. Dermed var Fyrendal kommet p\u00e5 Holsteinsl\u00e6gtens h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n P\u00e5 det sted, hvor Holsteinborg ligger i dag, l\u00e5 under Valdemarerne et borganl\u00e6g. Det skulle beskytte den n\u00e6rliggende Hvirrilds Havn (Bisserup) og kysten i \u00f8vrig mod venderne. P\u00e5 et tidspunkt omkring 1300 kommer omr\u00e5det under Roskildebispen som len og borgen bliver da kaldt Braade. I Richardt og Beckers Prospecter af danske herregaarde 18<\/a><\/sup> opregnes omfanget af det gods der h\u00f8rte til Braade og Snedinge if\u00f8lge Roskilde Stifts Jordebog af 1370:<\/p>\n\n\n\n \u201d \u2026 de tvende Hovedgaarde Braade og Snedinge, med 5 Brydegaarde eller Avlsgaarde, 41 B\u00f8ndergaarde og 24 Gaards\u00e6der eller hoverigj\u00f8rende Huse med Jord (Ugedagstjenere). Hovedgaarden Braade svarede 10 Pund Korn eller 40 sj\u00e6ll. Tdr. Byg og havde 6 Gaards\u00e6der; efter en \u00e6ldre Jordebog havde det v\u00e6ret en By med 1 Brydegaard, 4 Landbogaarde og 4 Gaards\u00e6der, saa at Hovedgaarden var bleven oprettet i den senere Tid, tildels af nedlagt B\u00f8nderjord. Hovegaarden Snedinge havde 5 Gaards\u00e6der og udgjorde Byens halve Jord, paa den anden Halvdel stod der 7 Gaarde, men i en \u00e6ldre Tid havde der v\u00e6ret 9; i Stubberup laa 1 Gaard, i Sibberup 1 Brydegaard med 3 \u2013 tidligere 5 \u2013 Gaardf\u00e6ster, i Venslev 1 Brydegaard med 4 \u2013 tidligere 7 \u2013 Gaards\u00e6der, 4 store Gaarde, hvoraf \u00e9n havde i Gaards\u00e6de, og 8 Landbogaarde; i Rude 1 Brydegaard med 3 \u2013 tidligere 6 \u2013 Gaards\u00e6der og 2 Gaarde; i Sterrede 1 Brydegaard med 1 \u2013 tidligere 4 \u2013 Gaards\u00e6der og 1 Bondegaard; i Olstrup i Haldagerlille Sogn 1 Brydiegaard med 1 Gaards\u00e6de: i Ravnebjerg 3 Gaarde; i Nebler\u00f8d 3 Gaarde; i Nyrup 1 Gaard; i Bisserup 3 Gaarde; omtrent Halvdelen af Gl\u00e6n\u00f8 med 7 Gaarde; i Bonderup ved Kors\u00f8r i Gaard; endelig en M\u00e6ngde Skove, tildels paa Steder, hvor der nu ingen findes\u201d. <\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Braade var i begyndelsen af 1350erne pantsat men i 1357 indl\u00f8ste Bispen i Roskilde pantet og i \u00e5ret 1437 erkl\u00e6rer biskop Kristian (Hemmingsen) af Ribe, \u201dat han for livstid har Braade g\u00e5rd med dens g\u00e5rds\u00e6der i Flakkebjerg og alt det gods, han har i Bjerre herred, i forlening af biskop Jens Pedersen-Jernsk\u00e6g) af Roskilde. Efter hans d\u00f8d skal godset uhindret vende tilbage til bispebordet<\/em>” 19<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Ovenn\u00e6vnte biskop Kristian har alts\u00e5 Braade i forpagtning under bisped\u00f8mmet i Roskilde og efter ham fulgte andre ikke-gejstlige lensm\u00e6nd frem til Niels Markvardsen som var lensmand 1520-1560. Niels Markvardsen havde ogs\u00e5 Mejlg\u00e5rd og var gift med Dorothea Nielsdatter Tornekrans som fik lov at blive siddende p\u00e5 Braade efter Niels Markvardsens d\u00f8d i 1560. I f\u00f8lge Prospecter af danske Herregaarde 20<\/a><\/sup> f\u00f8rte Niels Markvardsen i 1558 en retssag mod Jesper Krabbe til Basn\u00e6s om en d\u00e6mning ved Sibberup og hans enke indbragte borgmesteren og byr\u00e5det i N\u00e6stved for Herredagen,som hun beskyldte for at have voldeligen ladet borttage 18 Tdr. Sild af hendes Skude, der laae i H\u00f8rrildshavn: saa sildigt forekommer endnu dette Navn, medens Byen Bisserup allerede n\u00e6vnes 1370\u201d.<\/em> Niels Markvardsen fortsatte som det fremgik som lensmand p\u00e5 Braade efter reformationen 1536, hvor Braade tilfaldt Kronen. Efter Niels Markvardsens d\u00f8d inds\u00e6ttes den 15. maj1561 Torben Bille som kongelig lensmand p\u00e5 Braade, \u201dsom Fru Dorothea Niels Markvardsens, nu har i v\u00e6rge mod at svare samme afgift som Fru Dorothea<\/em>” 21<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Den 14. februar 1562 overdrages Braade af kongen til Niels Trolle i 1562 som led i et mageskifte. I mageskiftet indg\u00e5r i \u00d8rslev sogn: Braade Hovedg\u00e5rd, Braade by med 4 g\u00e5rde, i \u00d8rslev sogn: 3 g\u00e5rde, Olstrupg\u00e5rd, i Rude: 4 g\u00e5rde, i Sterrede 2 g\u00e5rde, i Luderup (Rislev sogn i Tybjerg herred) 5 g\u00e5rde, i Bisserup 3 g\u00e5rde som l\u00e5 til Salt\u00f8 Slot og 1 g\u00e5rd sammesteds, som Kongen fik til magel\u00e6g af Hr. Herluf Trolle til Herlufsholm, i Bendslev (i Krummerup sogn) 1 g\u00e5rd, i Nyrup 2 g\u00e5rde, den ene udlagt til Kronen af Hr. Herluf Trolle, den anden kommen fra Salt\u00f8 Slot. Dertil herligheden af 2 af kirkens g\u00e5rde (i Sterrede og i Rude)22<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Niels Trolle d\u00f8de f\u00e5 \u00e5r efter overtagelsen af Braade. Han omkom i et s\u00f8slag under Den nordiske syv\u00e5rskrig den 7. juli 1565 da hans skib ved en fejltagelse blev s\u00e6nket af en bredside fra det danske admiralskib. Niels Trolles enke Anna Henriksdatter Friis ejer derefter Braade frem til sin d\u00f8d i 1570, hvorefter B\u00f8rge Nielsen Trolle overtager sammen med broderen Jacob og s\u00f8steren Anne. I 1582 k\u00f8ber B\u00f8rger Trolle sine s\u00f8skende ud og er herefter ene ejer til Trolholm som det nu kaldes.<\/p>\n\n\n\n Den 28. april 1587 modtager B\u00f8rge Trolle til Trolholm bestalling som h\u00f8vedsmand p\u00e5 kongens livskib Rafael, hvormed han skal begive sig p\u00e5 de rejser kongen befaler. P\u00e5 dette og andre skibe var han gentagne gange i Kattegat og Nords\u00f8en som admiral over mindre fl\u00e5der for at holde s\u00f8en fri for s\u00f8r\u00f8vere og ulovlig handel og fiskeri. Den 1. maj 1597 modtog han forleningsbrev p\u00e5 K\u00f8benhavns Slot og han var lensmand her indtil 1604.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rge Trolle d\u00f8r i 1610 og hans enke Anna Povlsdatter Munk driver Trolhom videre indtil s\u00f8nnen Niels B\u00f8rgesen Trolle i 1615 overtager g\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n Niels Trolle gjorde som ung krigstjeneste i Frankrig. Hjemme blev han udn\u00e6vnt til oberst over et rytterregiment, lensmand i Roskilde, 1645-1651 Rigets viceadmiral, 1645 Rigets R\u00e5d og var som s\u00e5dan med til at ratificere freden til Br\u00f6msebro, 1648 ridder af elefanten og f\u00f8rte samme \u00e5r fl\u00e5den til Norge. 1656 Lensmand p\u00e5 Aggershus og Statholder i Norge, i hvilken stilling han var \u00f8verstkommanderende over den norske arme i krigen 1657-60. Under krigen ragede han uklar med sin Generalkrigskommiss\u00e6r Oberst L\u00f8venskou som beskyldte ham for uduelighed, fejhed og slet embedsf\u00f8relse. Trolle blev frikendt ved H\u00f8jesteret og L\u00f8venskou forvist fra landet men fortsatte sine angreb fra udlandet, hvilket skadede Trolles omd\u00f8mme. Niels Trolle opsagde selv sit embede hurtigt efter retssagens slutning.<\/p>\n\n\n\n Niels Trolle havde nok st\u00f8rre held med sine \u00e6gteskaber. Han var gift 1.gang med Mette Rud til Starholt som d\u00f8de i 1632 og derefter med Helle Rosenkrands, en datter af den rige Holger Rosenkrands til Glimminge. I kraft af sine koners formuer, mageskifter og k\u00f8b kunne Niels Trolle g\u00f8re Trolholm til et stort og vigtigt gods i omr\u00e5det. 20. december 1619 f\u00e5r Niels Trolle f\u00e5r ved et mageskifte 13 g\u00e5rde i Skafterup: 6 g\u00e5rde der h\u00f8rte under Antvortskov Len, 5 g\u00e5rde der h\u00f8rte under Salt\u00f8 Slot og Len og 2 g\u00e5rde der h\u00f8rte under Roskilde Kapitel. I mageskiftet indgik 1 hus og et r\u00f8rv\u00e6nge i Bisserup, en lille g\u00e5rd i Venslev og jus patronatus til Venslev kirke 23<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Den 9. januar 1648 bevilges han og hans arvinger fri birkeret til Trolholm med tilliggende gods. Han f\u00e5r jus patronatus til Hyllinge kirke (28. januar 1649) og \u00d8rslev kirke (30. juni 1656) 24<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n I 1656 k\u00f8bte Niels Trolle Snedinge Hovedg\u00e5rd af arvingerne efter Regitze Grubbe og l\u00e6gger efterf\u00f8lgende Skafterup ind under denne hovedg\u00e5rd. Det er Niels Trolles s\u00f8nnes\u00f8n der s\u00e6lger Trolholm til Holstein (se senere). Snedinge hovedg\u00e5rd var fra ca. 1370 en hovedg\u00e5rd under Roskildebispen i Braade len. I begyndelsen af 1400-tallet var Jacob Mortensen bispens lensmand p\u00e5 Snedinge. 1460 er Oluf Grubbe, gift med Margrethe Mogensdatter, bispens lensmand og efter ham Jens Mikkelsen fra 1481 til 1483. Bortset fra de tilh\u00f8rer adelssl\u00e6gter vides der ikke meget om dem.<\/p>\n\n\n\n Fra 1500 til 1511 havde Niels Grubbe Snedinge, og det er hans datter Karen Nielsdatter Grubbe som forts\u00e6tter som lensmand p\u00e5 Snedinge. Hun havde v\u00e6ret gift med S\u00f8ren Daa som tilh\u00f8rte en anden af landets velstillede adelssl\u00e6gter. Efter Reformationen k\u00f8ber hun og s\u00f8nnen Erik Daa Snedinge hovedg\u00e5rd. Han er gift med Inger Torbensdatter Present til Vollerup som efter hans d\u00f8d i 1539 overtager hovedg\u00e5rden. S\u00f8nnen J\u00f8rgen Daa, der er f\u00f8dt i 1532, overtog hovedg\u00e5rden da han n\u00e5ede myndighedsalderen.<\/p>\n\n\n\n Nyt\u00e5rsdag 1559 d\u00f8r kong Christian III og den 8. juli 1559 f\u00e5r J\u00f8rgen Daa sammen med nogle andre adelige ordrer om at m\u00f8de op med f\u00e6stem\u00f8er i K\u00f8benhavn forud for kroningen af Frederik II, da kongen vil holde deres bryllup. J\u00f8rgen Daas f\u00e6stem\u00f8 er Kirstine Beck25<\/a><\/sup>. Af andre begivenheder i J\u00f8rgen Daas liv kan n\u00e6vnes: Den 1. april 1580 J\u00f8rgen Daa f\u00e5r som admiral ordre til med kongens orlogsskibe at l\u00f8be i \u00d8sters\u00f8en for at holde str\u00f8mmene rene. Den 2. april 1580 f\u00e5r han forleningsbrev p\u00e5 Salts\u00f8 len efter Steen Brahe. Den 5. august modtager han sk\u00f8de p\u00e5 en eng i B\u00f8gelunde kaldt Kongsengen og p\u00e5 en h\u00f8j kaldt Grefvinge Bierre 26<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n 16. august 1586 J\u00f8rgen Daa f\u00e5r af Kongen ordre om at betale en g\u00e6ld som hans afd\u00f8de s\u00f8n havde p\u00e5draget sig. J\u00f8rgen Daas familiem\u00e6ssige problemer var ikke slut. Senere p\u00e5 m\u00e5neden m\u00e5 han forholde sig til skandalen om s\u00f8nnen Herlufs giftem\u00e5l med en hollandsk kvinde fra borgerskabet Venicke Villomsdatter:<\/p>\n\n\n\n Den 27. august 1586 fort\u00e6lles at kongen har modtaget et brev fra en kvinde i Nederlandene ved navn Venicke Villomsdatter hvor hun skriver, at J\u00f8rgen Daas s\u00f8n Herluf Daa har giftet sig med hende men f\u00e5 uger efter har forladt hende og da hun henvendte sig til J\u00f8rgen Daa herom blev \u201dmodtage p\u00e5 en ganske utilb\u00f8rlig og i betragtning af hendes velgerninger mod s\u00f8nnen utaknemmelig us\u00f8mmelig m\u00e5de<\/em>\u201d. Hun anmoder derfor om med kongens indgriben \u201dat blive hjulpen til ret og f\u00e5 det tilbagebetalt som hun og hendes fr\u00e6nder have forstrakt hans s\u00f8n med, med skade og omkostning\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n Kongen giver J\u00f8rgen Daa besked om at f\u00e5 denne sag bragt til ende enten ved at s\u00f8nnen genoptager de \u00e6gteskabelige forpligtelse eller ved at s\u00f8nnen sammen med faderen holder hende skadesl\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n Godt 2 m\u00e5neder senere modtager kongen et nyt brev fra Venicke Villomsdatter hvor hun skriver at hun holdes indesp\u00e6rret og i isolation p\u00e5 Snedinge og dermed p\u00e5 ingen m\u00e5de f\u00e5et sin ret. Kongen skriver til J\u00f8rgen Daa, at han \u201dikke vide, hvad han t\u00e6nker p\u00e5, at han s\u00e5ledes vil s\u00e6tte kongen briller og voksn\u00e6se p\u00e5 og til h\u00f8jeste spot for kongen og Rigsr\u00e5det lader, som om han vil efterkomme deres dom, men alligevel behandler s\u00f8nnens hustru mere som en fange og et ud\u00e6disk mennneske end som en \u00e6rlig \u00e6gtekvinde\u201d. <\/em>J\u00f8rgen Daa skal rette sig efter hvad kongen har sagt om at behandle svigerdatteren ordentligt og betale hende de 382 Gylden s\u00f8nnen skylder hende. Hvis ikke vil J\u00f8rgen Daa og s\u00f8nnen blive anbragt \u201dp\u00e5 steder, hvor de kunne have tid til at bet\u00e6nke sig til bedre fornuft\u201d.<\/p>\n\n\n\n Sagen bliver forel\u00f8big bragt ud af verden men 2 \u00e5r efter er den gal igen: Herluf Daa har i England i 1589 anlagt sag mod hustruen og vil skilles fordi hun ikke er hans lige i stand og byrd. Han taber sagen i England. Det er det danske Rigsr\u00e5d som nu m\u00e5 tage sig af sagen efter Frederik 2.s d\u00f8d, 1588 og det fastholder kongens dom. I 1596 lykkes det endelig Herluf Daa at blive skilt da han fik Roskilde Kapitel d\u00f8mte Venicke Villumsdatter til at have forbrudt sit \u00e6gteskab efter at have f\u00e5et et barn uden for \u00e6gteskabet 27<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n \u00c5ret efter skilsmissen i 1596 kan Herluf Daa efter J\u00f8rgen Daas d\u00f8d overtage Snedinge. Han indg\u00e5r \u00e6gteskab med Hilleborg Pouldatter Skinkel som d\u00f8r i 1612 og derefter med Karen Pedersdatter Grubbe og kom dermed i besiddelse af Valbyg\u00e5rd i Jyllinge.<\/p>\n\n\n\n Herluf Daa l\u00e6gger de sidste 6 g\u00e5rde i landsbyen Snedinge under hovedg\u00e5rden og landsbyen oph\u00f8rer dermed at eksistere.<\/p>\n\n\n\n Samtidig med v\u00e6rdigheden som herre p\u00e5 Snedinge fik han bestalling som skibsh\u00f8vedsmand p\u00e5 orlogsskibene med en \u00e5rlig l\u00f8n af 200 Daler. I 1602 er han admiral p\u00e5 en fl\u00e5de der ledsager kongens bror p\u00e5 en udlandsrejse og mellem 1606 og 1619 er han lensmand p\u00e5 Island.<\/p>\n\n\n\n Herluf Daa d\u00f8r 1630. Forinden var han og Karen Gruppe fraflyttet Snedinge til fordel for hendes Valbyg\u00e5rd. Hans enke giftede sig med Vincens Bille og han solgte Valbyg\u00e5rd efter hendes d\u00f8d i 1658. P\u00e5 Snedinge blev den ny ejer Herluf Daas svoger Alexander Rabe von Papenheim til Libenau (1563-1631). Han er gift med Regitze Grubbe, en s\u00f8ster til Karen Gruppe. Da han d\u00f8r i 1631 og hun den 27. januar1636 overtager Regitze Grubbes bror, Snedinge og det er deres arvinger som s\u00e6lger Snedinge Hovedg\u00e5rd til Niels Trolle p\u00e5 Trolholm.<\/p>\n\n\n\n Niels Trolle d\u00f8r i 1667 og Trolholm og Snedinge blev delt igen, idet s\u00f8nnen B\u00f8rge Nielsen Trolle fik Trolholm og s\u00f8nnen Herluf Trolle fik Snedinge.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rge Trolle blev gift med Anders Billes datter Pernille Bille til Brobyg\u00e5rd. Godset blev derfor i nogle \u00e5r konsolideret med Brobyg\u00e5rd som hustruen medbragte og indt\u00e6gter fra Tvis kloster som han k\u00f8bte.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rge Trolle d\u00f8de i 1676 hvorefter Trolholm blev overtaget af s\u00f8nnen Anders Trolle (1666-1715).<\/p>\n\n\n\n Under sidstn\u00e6vnte blev Trolholm i 1707 solgt til Ulrich Adolph Holstein (1664-1737) som samme \u00e5r ogs\u00e5 k\u00f8ber Snedinge. Ulrich Adolph Holstein havde i 1700 f\u00e5et overdraget baroniet Fuirendal af kongen og blev ved samme lejlighed oph\u00f8jet i den friherrelige stand som baron.<\/p>\n\n\n\n Ulrich Holstein forener sine tre besiddelser der med kongens bifaldelse bliver til Grevskabet Holsteinborg og Holstein f\u00e5r titel af lensbaron og greve 28<\/a><\/sup>. Med ejerskiftet \u00e6ndredes navnet fra Trolholm til Holsteinborg. I kongens udn\u00e6vnelse af skriver han blandt andet:<\/p>\n\n\n\n “Eftersom vi os elskelig Hr. Ulrich Adolph von Holstein, Friherre af Fiurendal, Ridder af Dannebrog, voris Geheimraad og Amptmand over Flensborg Ampt udi dend grefvelige Stand allernaadigst hafver oph\u00f8iet, saa hafver vi af s\u00e6r kongl. Naade og Bevaagenhed allernaadigst for got eragtet hans Gods Troldholm med sine underlagte S\u00e6degaarde sampt deris tilh\u00f8rende Jordegods og Herlighed, som herefter nefnis skal, og er beliggendis udi vort Land Sielland … til et Grefskab at erigere og oph\u00f8ie, saasomvi og nu hermed bemeldte Troldholm med dets underlagte S\u00e6degaarde, Jordegods og Herligheder, sampt hvad dertil nu ligger og med Rette ligge b\u00f8r, efter dend her nest efter indf\u00f8rte Jordebogs og Specifications videre Formelding under det Nafn Holstenborg, som det stedse eher efter hafve og beholde skal, til et Grefskab opretter og oph\u00f8ier” 29<\/a><\/sup>.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n – Grevskabet Holsteinborgs tilblivelse og omfang<\/strong><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Holsteinborgs grundl\u00e6gger Ulrich Adolph Holstein blev f\u00f8dt den 14. april 1664 og levede frem til den 21. august 1737. Som dreng blev han ansat som page ved Christian 5.s hof hos den 7-\u00e5rige kronprins, den senere Frederik IV. Den n\u00e6re forbindelse og venskab mellem Holstein og Frederik fortsatte livet igennem og var medvirkende til at Holstein blev oph\u00f8jet i friherrestanden og indehaver af grevskabet Holsteinborg og ligeledes hans fremtr\u00e6dende politiske position under Frederik IV blandt andet en tid som storkansler.<\/p>\n\n\n\n Holsteins \u00e6gteskab med komtesse Christine Sophie Rewentlow (1672-1857), en datter af en af Danmarks rigeste m\u00e6nd Storkansler grev Conrad Reventlow, konsoliderede Holsteins \u00f8konomi og ogs\u00e5 hans politiske position ikke mindst efter at han var blevet svoger til kongen.<\/p>\n\n\n\n Den franske gesandt i K\u00f8benhavn Thamilly gav denne karakteristik af Holstein: \u201dHan siges at have stor Forstand, beretter han, men tillige at v\u00e6re meget indesluttet og, som man almindeligvis mener, at have tilegnet sig italienernes b\u00f8jelighed, list og forstillelse; han taler lidet og stedse hemmelighedsfuldt, er overmaade h\u00e6vngerrig, naar han finder lejlighed dertil. Paa hans l\u00f8fter kan man ikke stole meget: han forandrer system, saasnart han troer at have fordel deraf, og forstaar sig is\u00e6r godt paa at drage sager i langdrag, deels if\u00f8lge princip, dels if\u00f8lge hans store forsigtighed og naturlige langsomhed.\u00a0N\u00e5r man i R\u00e5det foredrager en vanskelig sag, for hvilken han frygter ansvarlighed, l\u00e6gger han m\u00e6rke til kongens ansigt og griber hans mening, hvorved han smigrer kongen fint med omfanget af hans kundskaber. Han betror sig i alle sager til sin kone, som er meget klog og har et sundt klart blik, s\u00e5 at hun ofte berigtiger hans ideer og viser ham, hvad der er det v\u00e6sentlige i sagen. Storkansleren kender fuldkommen de nordiske hoffer, fyrsterne og deres ministre og tager ikke let fejl i sin dom om hvad der fra den side kan ventes. Som underhandler er han ikke uden talent, navnligen ved hans store f\u00e6rdighed i at drage sagerne ud: i begyndelsen, s\u00e5l\u00e6nge sagen fremstilles i almindelighed, viser han stor og overraskende f\u00f8jelighed, men opfinder efterh\u00e5nden alleh\u00e5nde spidsfindigheder, s\u00e5snart man kommer til diskussionerne, s\u00e5 at det n\u00e6sten er umuligt at komme til ende med ham\u201d<\/em> 30<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Forfatteren til det ovennfor citerede v\u00e6rk syntes heller ikke at have v\u00e6ret imponeret af Ulrich Adolph Holstein eller Holst som han kalder ham. Forfatteren beretter s\u00e5ledes om Holsteins rolle i kongens amour\u00f8se eskapader: <\/p>\n\n\n\n “Dette omslag, som baron Holst rimeligvis havde forudset, indtraf allerede 1703, ved kongens \u00e6gteskab med den preussiske gesandts datter, fr\u00f8ken Bieregge, hvilket Holst havde modsat sig som stridende mod alle guddommelige og menneskelige love, – da kongen havde en retm\u00e6ssig gemalinde ved sin side p\u00e5 tronen, – men kongens lidenskab lod ham glemme alle hensyn, og fr\u00f8kenen n\u00e6gtede at indvillige i \u00e6gteskabet medmindre Holst fjernedes. Kongen gav efter, sendte sin ungdoms vejleder, som han selv kaldte sin eneste og bedste ven, som amtmand til Flensborg, men vedblev at vise ham n\u00e5de, udn\u00e6vnte ham samme endnu i \u00e5r til Geheimr\u00e5d og vedligeholdt en stadig brevveksling med ham. Geheimr\u00e5d Holst tr\u00f8stede sig i en elsket og forstandig kones arme over den tabte indflydelse, som han desuden nok kunne vente at erholde tilbage. Med sin svigerfaders rigdom blev han i stand til i \u00e5ret 1707 at k\u00f8be de tvende godser Trolholm og Snedinge, det f\u00f8rste den 16. juni af oberstl\u00f8jtnant Anders Trolle, det andet to dage efter af etatsr\u00e5d Herluf Trolle til Eriksholm, og fik nu sin anseelige samlede ejendom den 1. januar 1708 oph\u00f8jet til grevskab under navn af Holsteinborg; selv blev han samme dag optaget i grevestanden med navnet Holstein, som familien siden har f\u00f8rt, da han tidligere for det meste kaldtes Holst, dog ogs\u00e5 ofte Holstein. At det imidlertid ikke var samvittighedsfuldhed, som hindrede grev Holstein og hans gemalinde i at underst\u00f8tte kongens dobbelt\u00e6gteskab med fr\u00f8ken Bieregge, viste de i \u00e5ret 1712 ved p\u00e5 den kraftigste m\u00e5de, at fremme kongens planer p\u00e5 grevindens yngre s\u00f8ster, Anna Sophie, som ved deres intriger \u2013 trods moderens kraftige modstand \u2013 bortf\u00f8rtes fra Clausholm og blev fr\u00f8ken Bieregges efterf\u00f8lgerske, ikke et h\u00e5r bedre end denne, men elsket af kongen med samme lidenskab, og for s\u00e5 vidt heldigere som hun overlevede Dronningen og ved sin og sin families intriger n\u00e5ede selv at blive Danmarks kronede dronning efter i ni \u00e5r at have vakt forargelse i landet” 31<\/a><\/sup>.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n P. Severinsen skriver i sin bog om landsbyskolen: \u201dMan har ikke lov at lade disse kongelige forhold plette hans minde. Alt tyder p\u00e5, at han var en god og dygtig embedsmand i Rigets h\u00f8je stillinger” 32<\/a><\/sup>.<\/p>\n\n\n\n Som godsejer var han en succes. Han var den der samlede de tre hovedg\u00e5rde til \u00e9t grevskab og satte ogs\u00e5 spor p\u00e5 anden vis:<\/p>\n\n\n\n I 1708 k\u00f8bte han 4 g\u00e5rde i Tornemark af Mathias Numsen, der blandt andet ejede Fuglebjergg\u00e5rd og Salt\u00f8.<\/p>\n\n\n\n I 1716 nedlagde han 2 g\u00e5rde i Syllinge og Storckeg\u00e5rden samt de 2 s\u00e5kaldte Storckehuse og udlagde deres jorde til h\u00f8rdyrkning og f\u00e6-gang under Hovedg\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n Han igangsatte opf\u00f8relsen af en slotskirke p\u00e5 Holsteinborg og en kirkeg\u00e5rd blev taget i brug p\u00e5 marken nord for slottet. Kirken stod f\u00e6rdig 1828 og blev efterf\u00f8lgende sognekirke for det nyoprettede Holsteinborg sogn, hvortil bl.a. Bisserup h\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n Og endelig stiftede han en r\u00e6kke skoler i Spjellerup, Tornemark, Skafterup, Kvislemark, \u00d8rslev, Venslev og Haarslev. De kom dog f\u00f8rst i funktion efter grevens d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n I sit testamente havde Ulrich Adolf Holstein havde overdraget Fyrendal Hovedg\u00e5rd til sin enke som enkes\u00e6de \u2013 en livsgeding og her sad s\u00e5 Grosskanslerinden fru komtesse Christine Sophie Rewentlow til sin d\u00f8d i 1857. P\u00e5 Holsteinborg flyttede deres \u00e6ldste s\u00f8n grev Frederik Conrad Holstein ind og nogenlunde samtidig k\u00f8bte Holstein nabogodset Basn\u00e6s. Ejerskabet blev dog relativt kortvarigt da arvingerne efter Frederik Conrad Holstein i 1751 igen solgte Basn\u00e6s. Vigtigt her er at Holsteinborg beholdt Gl\u00e6n\u00f8 og ogs\u00e5 Om\u00f8. Endvidere blev 5 kirker under Basn\u00e6s vedvarende lagt under Holsteinborg nemlig kirkerne i Vemmelev, H\u00f8ve , Flakkebjerg, Sk\u00f8rpinge og Faardrup.<\/p>\n\n\n\n Ved sin d\u00f8d efterlod den f\u00f8rste greve et gods som omfattede et samlet hartkorn ager og eng, fordelt p\u00e5 de tre hovedg\u00e5rde 33<\/a><\/sup>:<\/p>\n\n\n\nVindingegaard\/Fuirendal<\/h2>\n\n\n\n
\n
Braade\/Trolholm<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"\/](\"https:\/\/hansenstage.dk\/wp-content\/uploads\/image-1.png\")
<\/figure>\n\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nSnedinge Hovedg\u00e5rd<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n
2. kapitel <\/h2>\n\n\n\n
Ulrich Adolph Holstein<\/h2>\n\n\n\n
\n
![\"\"\/](\"https:\/\/hansenstage.dk\/wp-content\/uploads\/Billede2-4.png\")
Grevskabet Holsteinborg hovedg\u00e5rde og b\u00f8ndergods<\/h2>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/hansenstage.dk\/wp-content\/uploads\/image-2.png\")
![\"\"](\"https:\/\/hansenstage.dk\/wp-content\/uploads\/Garde-i-Bisserup.png\")
![\"\"\/](\"https:\/\/hansenstage.dk\/wp-content\/uploads\/jordbog-struktur.png\")
<\/figure>\n\n\n\n